Gransvinget 45, 8400 Ebeltoft

SKØN ANDELSBOLIG TIL ENTEN FØRSTEGANGSKØBERNE ELLER SENIORPARRET

Der er mange gode grunde til at glæde sig, når I står med nøglerne i hånden til Gransvinget 45. Her overtager I nemlig en dejlig andelsbolig, som folder sig ud med 95 velholdte kvadratmeter, og der er tale om et oplagt hjem for såvel førstegangskøberne som for seniorparret, hvor børnene er fløjet fra reden.

I ankommer til et lukket vænge få minutter fra Ebeltoft, og her ånder alting fred og idyl. De små veje byder på en række af fine rødstenshuse, nærmere bestemt 25 andelsboliger, som har prydet landskabet siden 1986, og det er netop ét af disse huse, som fremover vil danne rammen om jeres tilværelse. I bydes velkommen hjem af forhaven, og her venter den første gode overraskelse, for med i boligpakken hører også et redskabsskur, som giver jer nogle praktiske opbevaringsmuligheder. Herefter går turen indenfor, hvor I møder en skøn bolig med en lys og venlig atmosfære, der gør det nemt at føle sig hjemme allerede fra første færd. Det kræver derfor ikke meget at gøre huset til jeres eget; med lidt maling og nogle kreative indretningsidéer, kan I på kort tid forvandle det til et hjem lige i jeres ånd.

Turen starter i den rummelige entré, og herfra er der adgang til samtlige rum i huset; det lyse køkken, det store, stilrene badeværelse, de to værelser og de to sammenhængende stuer. Har I behov for et værelse mere, så er der rig mulighed for at inddrage den ene stue.

Overalt vil I nyde synet af det naturlige lysindfald, som strømmer ind gennem de mange vinduer, og i stuen vil I desuden bemærke skydedøren, som indrammer havens solrige omgivelser. I sommerhalvåret kan I åbne døren op til den sydvestvendte gårdhave, som er helt aflukket, og hvor I kan sidde dejligt ugeneret og nyde de mange soltimer.

BELIGGENHED
Få minutters cykeltur fra centrum af Ebeltoft ligger Gransvinget, som er navnet på en hyggelig bebyggelse, der placerer sig midt mellem by og natur. I kommer til at bo i udkanten af den stemningsfulde havneby, og selvom der er kort vej til byens mange tilbud, så er det her naturen, der er i højsædet. I bliver naboer til skoven, så der er rig mulighed for at nyde lange gåture under de store trækroner, som tager sig godt ud i både forårssol og efterårsfarver. Med adresse i Ebeltoft har I heller aldrig lang vej til vandet, så dagene kan også tilbringes langs kysten med frisk havluft og udsigt over Ebeltoft Vig. I hverdagen vil I desuden sætte pris på de 200 meter til busstoppestedet, hvilket giver jer nem adgang til eksempelvis byens mange indkøbsmuligheder.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.