Havagervej 8E, Knebel, 8420 Knebel

HYGGELIG ANDELSBOLIG MED UDSIGT MOD KNEBELBRO OG SMUK NATUR

EJENDOM
Nu kan vi med glæde byde velkommen til denne dejlige bolig, der giver jer et lyst og imødekommende hjem, hvor tilværelsen let kan udfolde sig i trygge omgivelser. I får hjemme i en skøn og klassisk bolig med gennemgående gulvvarme, og så er kvadratmeterne fordelt flot.

I kan se frem til en rummelig entré med plads til sko og overtøj samt et praktisk depot/bryggers og to rigtig gode og lyse værelser med mange muligheder. Dertil kommer et stort og velholdt badeværelse med separat bruseniche, hvor prikken over i'et er, at håndklæderne kan tørre bag døren, da der findes varme i væggen mod bryggerset. En sand hverdagsluksus!

Slutteligt har I hjemmets store stue i åben forbindelse med køkkenet - bestemt boligens hjerte. I stuen får I lyse og virkelig behagelige kvadratmeter, hvor karnappen tilfører masser af charme og hygge. Køkkenet er ligeledes lyst og tidløst med velpassede elementer og gode hårde hvidevarer, inklusive opvaskemaskine og mulighed for en lille spiseplads.

Åbner I terrassedøren, har I en solrig terrasse, både foran og bagved huset, hvor de varme dage let kan nydes. Her er nemlig god plads, og så kan den naturrige udsigt mod Knebelbro beundres året rundt. Virkelig et plus ved denne bolig.

Udenfor finder I også et praktisk, isoleret skur, og så byder andelsboligen på en god økonomi, hvor der af husleje opspares 400 kr. pr. måned til forbedringer i foreningen.

BELIGGENHED
Som I måske næsten kan fornemme, ud fra den betagende udsigt, er også beliggenheden attraktiv. I kommer nemlig til at bo i naturskønne omgivelser, der giver jer rig mulighed for at nyde den smukke, nærliggende natur. Mols Bjerge giver jer et væld af grønne oplevelser, hvor I kan trække vejret helt ned i lungerne og gå eller løbe talrige ture.

Foruden de naturskønne muligheder har I også alle hverdagens fornødenheder inden for behagelig rækkevidde, da andelsboligen ligger i den lille og meget hyggelige by Knebel, hvor man kan finde alt, hvad man har brug for. I har nemlig indkøbsmuligheder, apotek, træningscenter og lægehus inden for kort afstand samt børnehus og skole. Vil I en dag til en større by, ligger Aarhus' centrum blot 40 kilometer fra hjemmet.

Ikke langt fra boligen ligger vandet, hvor især området omkring Knebel Strand er et besøg værd. Fra stranden har I desuden et dejligt kig over mod Aarhus. Og så er der gode busforbindelser til både Rønde og Ebeltoft.

Lyder det som noget for jer?

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.