Bakkehegnet 2, st. tv., 8400 Ebeltoft

EJERLEJLIGHED BELIGGENDE CENTRALT I EBELTOFT

EJENDOM
I hjertet af Ebeltoft finder du denne 1-værelses lejlighed, som er perfekt til dig, der skal flytte hjemmefra, have en ferielejlighed eller som leder efter et nyt sted at kalde hjem.

Med sine 32 kvadratmeter er denne lejlighed særdeles velindrettet. Når du træder ind i lejligheden, mødes du af entréen, hvor der er indbygget skab og plads til garderobe. Herfra har du adgang til alle hjemmets rum, hvor du bl.a. finder et fint badeværelse og et separat køkken med vaskefaciliteter.

Bevæger du dig ligeud, finder du det store leverum, hvor du kan indrette dig med både soveværelse og stue. Rummet prydes af store vinduespartier, der sørger for at skabe lys, som åbner rummet op, og tilmed er der noget så praktisk som et indbygget skab, hvor du kan opbevare dit tøj.

Desuden overdrages lejligheden møbleret, så der er sørget for det hele!

Fra leverummet er der udgang til en terrasse, og træder du herud, kan du nyde den friske luft og udsigten til åben himmel. Her kan du indrette dig med et loungeområde såvel som en udendørs spisekrog, og da terrassen omkranses af hegn, og lejligheden ligger i stuen og for enden, sikres du en rolig tilværelse.

BELIGGENHED
Denne ejerlejlighed ligger centralt i Ebeltoft, og du bydes derfor på en beliggenhed i top! På grunden er der fælles p-plads, cykelkælder og vaskerum, du får adgang til depotrum, og der er gåafstand til alle hverdagens fornødenheder. Blot 800 meter fra hjemmet ligger flere forskellige supermarkeder, og bevæger du dig nogle hundrede meter længere ind i byen, mødes du af adskillige tiltalende spisesteder. Tilmed er der kun 1,5 kilometer til Ebeltoft Havn, hvor du kan nyde en spadseretur i det hyggelige havnemiljø med udsigt til vandet, du kan tage en kop kaffe på én af flere caféer, eller du kan shoppe i en af butikkerne nær havnen.

Hvis du er vild med rekreative områder og frisk luft, er der kun et par skridt fra hjemmet til et grønt område, hvor du kan gå eller løbe. Og skal du studere, eller hvis du ønsker at tage del i bylivet, tager det kun lidt over en time at komme til Aarhus med offentlig transport, mens det blot tager 45 minutter i bil. Som den heldige ejer af denne 1-værelses lejlighed sikres du derfor en hverdag tæt på både rekreative områder, det hyggelige byliv og alt det, som hverdagen indebærer.

Hvis det lyder som noget for dig, så kig endelig forbi til en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.