Svampedamvej 28, 8400 Ebeltoft

DETALJERIGDOM, CHARME OG EN IDYLLISK BELIGGENHED -DETTE SOMMERHUS HAR DET HELE!

EJENDOM:
På Svampedamvej 28, bemærker man allerede en helt rolige atmosfære når man træder ind på den 5990 m2 store grund i landzone, hvor dette charmefyldte sommerhus ligger henslængt. Med skoven som nærmeste nabo og den hyggelige sø på grunden, er det her de perfekte omgivelser for et idyllisk frirum, hvor man hurtigt glemmer alt om hverdagens små bekymringer. Grunden er frodig og grøn, med mange hyggelige opholdssteder, som indbyder til livsnyderi midt i naturen.

Ejendommen er opført i 1977 og råder over 80 m2, samt en garage på 47 m2 fra 1993, hvoraf 15 m2 kan anvendes til beboelse.

Den idylliske charme fortsætter indenfor, hvor de fine trælofter strækker sig til kippen med blottede bjælker og store ovenlysvinduer, som fylder hverdagsmiljøet med et fantastisk lysindfald. Her har I boligens hjerte, en stor stue med åben forbindelse til køkkenet, hvor middagen tilberedes, imens lyden af knitrende brænde fra brændeovnen sætter den helt rigtige stemning i rummet. De høje vinduespartier inddrager havens fine natur i hjemmet og inviterer udenfor på terrassen til hyggelige middage og stjernekiggeri i de sene aftentimer. Når dagen falder på held, kan I trække jer tilbage i sommerhusets to soveværelser og nyde en afslappende nattesøvn i de rolige omgivelser. Planløsningen afsluttes med et nydeligt nyrenoveret brusebadeværelse og et depotrum, hvor ekstra sko og overtøj eventuelt kan opbevares. Ejendommen emmer af sommerhuscharme og detaljerigdom, og man er ikke et sekund i tvivl om, at livet nydes her.

OMRÅDE:
I befinder jer i naturskønne omgivelser, hvor skoven strækker sig som nærmeste nabo og skaber de perfekte rammer for en fredelig oase. Nyd en hyggelig slentretur i den frodige natur eller tilbring de varme sommerdage på Lyngsbæk Strand, som lokker med friske dukkerter og solbadning, bare 8 minutters kørsel herfra. Med en beliggenhed som denne føles hver dag som en ferie, og når I trænger til at mærke byens liv, så ligger Ebeltoft midtby bare 17 minutter i bil herfra og byder på gode handlemuligheder, spisesteder og et stemningsfyldt gadebillede.

Her får man hele pakken.

Velkommen til!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.