Adelgade 5B, 1. 8., 8400 Ebeltoft

UNIK FERIEBOLIG MED HAVUDSIGT I CENTRUM AF EBELTOFT

EJENDOM:
Mange forbinder nok sommerresidenser med træhuse ude i en skov, men dette tilbud er en enestående mulighed for at komme tæt på både byen og havet i samme ombæring. Kom og oplev den på første hånd, når vi nu har fornøjelsen af at sætte denne særprægede fritidsbolig til salg.

Den sammenlagte ferielejlighed udmærker sig ved sin fantastiske udsigt og beliggenheden mod vest, hvor man kan opleve den flotte solnedgang over Ebeltoft Vig. Med entré, tre værelser, to badeværelser og et sammenhænge stue- og køkkenalrumsmiljø giver mulighed for både nye købere og fremtidige lejere til at nyde ferie efter ferie i smukke rammer. Indretningen er holdt i naturlige, lyse toner, så der kun er én hovedrolle: nemlig kigget over Fregatten Jylland på det blå vandspejl med Mols Bjerge i baggrunden.

Samtidig er der masser af mulighed for at peppe den tidløse indretning op med en god portion personlighed til de 89 veldisponerede kvadratmeter. Det lyse køkken stjæler ikke plads fra rummet og er sparsommeligt indrettet uden at gå på kompromis med hverken hvidevarer eller skabsplads, så familien for alvor kan folde sig ud med brætspil og slikskåle omkring spisebordet. Samme hygge udspiller sig ved sofaarealet med den hyggelige el-pejs, som I kan have glæde af på køligere dage.

Hvad er en ferie uden sol på næsen? I har naturligvis adgang til det vestvendte terrassemiljø fra stue og alrum, så I kan komme endnu tættere på havets brusen og eventuelt nyde nyhentede rundstykker og frisk kaffe, mens I diskuterer hvad dagen skal bruges på.
Med hele tre gode værelser og to badeværelser er magelighedens parametre også opfyldt, og det er bestemt værd at bemærke, hvor nydeligt det hele er holdt.

OBS: Vi gør særligt opmærksom på at det ikke er muligt at optage kreditforeningslån i lejligheden, da her er tale om en aktielejlighed. Den oplyste brutto/netto ydelse skal der derfor ses borte fra. Mere information kan ses på http://vigenferielejligheder.dk/. Udgiften til tinglysningsafgiften skal der ligeledes ses bort fra, da ejerskiftet kun registreres ved aktieselskabet.

LEJE INDTÆGT:
Ferielejligheden udlejes gennem "Vigen Ferielejligheder" samt airbnb, hvor der er indgået en lejeaftale og de pågældende bookinger skal respekteres af en kommende køber. Ferielejligheden har i 2020 haft en bruttoindtægt til ejer på ca. 150.000 kr.

BELIGGENHED:
Adelgade ligger i den absolutte midte af Ebeltoft - så enkelt kan det siges. Med havnemiljøet til den ene side og den hyggelige bymidte til den anden er det som at være smørret i risengrøden, når sommerlandet åbner sine døre, for mulighederne er mildest talt uendelige. For at starte et sted er der som en del af ejendommen både svømmehal, aktivitetsrum og vaskekælder, som deles med de andre lejligheder. Nær lejlighederne er der også en hyggelig gårdcafé. Dertil kommer alle byens tilbud af både kulturel og historisk kvalitet, der bl.a. tæller Museum Østjylland, Fregatten Jylland, Glasmuseet og Maltfabrikken, som er drevet af fællesskaber og byder bl.a. på mikrobryggeri, spisehus, kulturloft, bibliotek og meget mere - både for børnefamilierne, for de unge og for de ældre. Herfra har man under en times kørsel til centrum af Aarhus.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.