EJENDOM Tænk, at udskifte byens larm, travle hverdage og tidlige morgenmøder på kontoret med et fritidshus, der ligger henslængt i naturskønne omgivelser, hvor grønne marker breder sig og det eneste, der bryder den fredelige lydkulisse er fuglekvidder.
Det har I nu mulighed for på Kragevænget, hvor dette charmerende fritidshus bare venter på at agere jeres private oase.
Blikket glider straks over de langstrakte marker, der udfolder sig som den smukkeste udsigt fra grunden og sætter den helt rigtige stemning for tilværelsen. Det åbne landskab bidrager til en fredelig atmosfære, og man får straks lyst til at finde sig til rette i solstolen på terrassen, tænde op i grillen og bare nyde de fantastiske omgivelser, imens børnene boltrer sig på plænen.
Den dejlige stemning fortsætter indenfor, hvor de varme træelementer understreger den klassiske sommerhus-charme. I hjertet af boligen ligger en stor stue som boligens samlingspunkt, hvor I kan dyste i brætspil eller krybe sammen i sofaen foran tv'et, når dagen falder på held. I åben forbindelse til stuen ligger køkkenet og giver rig plads til, at I kan udleve de kulinariske evner. Planløsningen fortsætter med et nydeligt brusebadeværelse og to gode soveværelser, og hvis I gerne vil have mulighed for mere plads, så har sælger indrettet udhuset med mange flere muligheder. Her er der plads til at nyde livet - både inde og ude.
BELIGGENHED Nabolagets smukke natur er et sandt paradis for livsnyderen og jer, der elsker friluftsliv. Nyd en vandretur igennem det frodige terræn, eller sadel op og rid igennem de naturbeklædte arealer, der uden tvivl vil skabe den smukkeste kulisse for udflugterne. Her ånder alt fred og idyl, og man glemmer næsten, at der er nem adgang til de omkringliggende byer, der lokker med alt fra handlemuligheder og spisesteder til brede sandstrande, som sikrer jer en tilværelse med ferie-fornemmelser.
Her får I intet mindre end den perfekte beliggenhed for jeres nye, fredfyldte fristed.