Capellavej 54, Ørby, 8420 Knebel

CHARMERENDE FRITIDSHUS TÆT VED VANDET

Velkommen til en unik bolig med rummelige, lyse rum og en god beliggenhed tæt ved vandet. Feriedrømmene bliver opfyldt både indendørs og udendørs.

EJENDOM
På Capellavej 54 får I et dejligt hus med et boligareal på 67 m2, en indbygget carport på 40 m2 og en indbygget udestue på 15 m2. Derudover er der 3 m2 overdækket areal udendørs.

Når I har stillet bilen i carporten, finder I på venstre hånd et stort multirum, som man kan gå i mange retninger med, eks. et hyggeområde, et hjemmebibliotek og kontor eller andet, alt afhængig af jeres præferencer.

Gennem entréen ligger den store, lyse stue, som har en henrivende udsigt gennem de kæmpe vinduespartier. Imens man hapser vandmelon i sofaen til tour de france eller andet, er man altså stadig i kontakt med den skønne natur - en forbindelse, der er et gennemgående tema i hele huset. Når skyggerne bliver lange, er det tid til at tænde op for brændeovnen, som også skruer hyggen helt i vejret. Men mens solen endnu står højt på himlen, vil I måske fristes til at gå ud på jeres fantastiske 2-etagers træterrasse, der hæver sig op over de bølgende grønne bakker og har udsigt til havet.

Køkkenet har klassiske, hvide elementer, god opbevaringsplads samt en udskåret åbning mod alrummet, hvilket skaber en social sammenbundethed på tværs af rummene. Gæsterne kan eks. konverserer med de kokkererende uden at rejse sig fra middagsbordet. Alrummet eller udestuen er som dagligstuen et vidunderligt lyst rum med store vinduer og hvide vægge. Der emmer simpelthen af sommervejr og strandture - eller af brætspil om bordet, hvis det regner.

Jeres store soveværelser har godt lysindfald og en behagelig stemning - de passer perfekt til at være børne-, gæste- eller soveværelser. Badeværelset fremstår velholdt og har en separat bruseniche.

BELIGGENHED
I ligger fem minutters gang fra en fantastisk strand, som danner den perfekte omkransning af jeres hyggelige halvø. Har I det lidt varmt, er der altså ideelle betingelser for en god svømmetur. Ønsker I at løbe eller gå en tur, er strandområderne også ideelle, og søger I lidt indad, omringes I af vidtrækkende, idylliske, grønne områder til alle sider, eks. mod nord ved Helgenæs, mod syd ved Sletterhage Fyr og mod sydøst ved det såkaldte Tyskertårn. Når I skal købe dagligvarer ind, er Kongsgårde 10 minutters kørsel væk.

Der er dermed ingen tvivl om, at der her er tale om et unikt og charmerende feriehus. Der er en gennemgående behagelig og autentisk stemning grundet flotte træoverflader, brændeovn, fænomenal udsigt og et sublimt lysindfald gennem de store vinduer. Med sådan et hyggeligt hus kan I altså glædeligt søge indendørs, når jeres frodige have får en sund portion regn, og I ikke kan bade ved den nærliggende strand.


Huset er pt. udlejet gennem Dancenter og har en årlig leje intægt til ejer i 2020 og 2021 på ca. 60.000 kr.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.