Langmosevej 6, 8420 Knebel

IDYLLISK OG LYST FRITIDSHUS MED SOLRIG HAVE

EJENDOM
Drømmer I om et charmerende fritidshus, hvor I rigtig kan slappe af og nyde sommeren? Så lad os præsentere jer for denne lille perle af et sommerhus, som det er svært ikke at forelske sig i allerede ved første øjekast. Fra gadeplan tager husets sig yderst nydeligt ud med sin klassiske sorte træfacade og dejlig overdækket terrasse, hvor I kan sidde i ly under vinrankerne. Ejendommen ligger højt på grunden, så fra både hus og have, har I den skønneste udsigt over det kurvede landskab.

Indendørs venter jer et særdeles dejligt hjem, hvor lyse trægulve og hvide vægge skaber den helt rigtige feriestemning. Boligens 52 boligkvadratmeter fordeler sig over en veldisponeret planløsning med stue, køkken og alrum i åben forbindelse med hinanden, et dejligt værelse med stort walk-in closet, samt gang og badeværelse med brus. Lyset strømmer ind fra de store vinduespartier i stuen og alrummet, der virkelig indbyder til ren afslapning og hygge foran brændeovnen. Her har I plads til at indrette med både spisebord og sofaarrangement, og der er nem udgang til haven, hvilket let gør rummet til hele husets samlingspunkt.

I køkkenet fortsætter den charmerende stil, som er gennemgående for hjemmet. De hvide skabe og skuffer tilbyder masser af opbevaringsplads til køkkengrejet, og der er god bordplads til, at I kan diske op med lækre sommersalater samt bøffer til grillen. Med havedør ud til terrassen er det nemt at bringe måltidet ud i det fri. Badeværelset fremstår velholdt med fine hvide fliser, og soveværelsets størrelse passer perfekt til en dobbeltseng, mens walk-in closet fungerer både som opbevaringsplads og som indgang til huset. Dertil er der 2 udhuse i haven, hvoraf sælger har indrettet det ene med en ekstra soveplads.

Haven er solrig og frodig med mange gode ‘gemmesteder’ blandt frugtræerne – her er både plads til børn og børnebørns legesager, mens de voksne kan slappe af på de solrige terrasser, der går rundt om hele huset. Her er et hjem, der udstråler idyl.

BELIGGENHED
Ejendommen er beliggende i et fredeligt sommerhusområde i Stødov Bakker. I dette naturskønne område er der aldrig langt fra tanke til handling, når det gælder hyggelige gå-, løbe- og vandreture i det dejlige landskab med både skov og marker. Havet og de smukke strande har I hele vejen rundt om halvøen, og hele nærområdet er fyldt med de skønne badestrande i både Begtrup, Fuglsø og Knebel vig. De daglige indkøb klares let i nærliggende Dagli Brugsen i Kongsgårde, og hele herligheden ligger blot en time i bil fra Aarhus, så bor I i Aarhus er huset den perfekte ‘get-a-away’ i weekenden.

Velkommen til sommer og sol på Langmosevej 6.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.