Ildervej 3, 8400 Ebeltoft

CHARMERENDE FRITIDSHUS TÆT PÅ BADESTRAND, SKOV OG BYLIV I EBELTOFT

EJENDOM
Skal der være ferie, så lad der være ferie – med alt hvad det indebærer! Sene aftener med hele familien foran bålet med snobrødspinde og ristede skumfiduser, hyggelige skovture med en delikat picnickurv under armen, lange sommerdage nede på stranden med solkysset hud og saltvandsbølger i håret samt timevis af gode stunder inde i "feriebyen" Ebeltoft, hvor I kan kigge på butikker, tage på museum eller nyde en lækker frokost nede ved havnen.

Ja, ferieminderne står simpelthen i kø for at blive skabt på ny her i fritidshuset på Ildervej 3 ved Egsmark Strand. Vil I være med til at skabe dem?

Det fine, lyse og træbeklædte fritidshus står flot frem på den 1.200 kvm store grund med en dejlig nem græsplæne, bålplads, legeområde til børnene og en kæmpemæssig træterrasse, der indrammer hele boligen. På terrassen er der mere end rigeligt med plads til de store sammenkomster, når I ønsker at invitere naboer eller venner forbi til den helt store barbecuemenu under åben himmel.
Om dagen finder i sol fra morgen til aften på den store terrasse, og når I ønsker at søge ly/læ og skygge, kan det gøres under det overdækkede stykke i det nordvestlige hjørne.

Indvendigt fremtræder huset flot, og i 2014 blev huset delvis renoveret. Pæne gulve, masser af lys, flotte materialer og en rigtig god planløsning, kendetegner dette fritidshus. I stuen er der etableret et ventilationsanlæg som sikre at der altid er frisk luft. En aflang entré giver jer adgang til alle tre værelser, som huset har at byde på, samt til det fine badeværelse, der både har brus og vaskemaskine.

BELIGGENHED
Det skønne hus ligger idyllisk få kilometer fra Ebeltoft og tæt på den dejligste natur, som bringer ro i sindet – lige hvad I har brug for, når der står "ferie" i kalenderen. I kan gå eller cykle til skoven for at løbe en dejlig tur eller lufte hunden, ligesom I kan smutte ned på stranden med håndklæder, parasol, solcreme og snacks under armen. Selve byen har I små 2,5 kilometer fra jeres fritidshus, hvilket gør det nemt at søge ned til kultur og gode middage i den hyggelige havneby, når I trænger til nye inputs i ferien.

Huset står klar til jeres ankomst – hvad venter I på?

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.