Adelgade 5B 2., 8400 Ebeltoft

FERIELEJLIGHED MED PANORAMAUDSIGT, POOL OG SKØN BELIGGENHED!

Der bydes indenfor til en bolig, som sammenknytter den velfortjente pause fra byens pulserende hverdagsliv og en oplevelsesrig tilværelse i Østjyllands naturskønne områder.

EJENDOM
Boligen på 56 kvadratmeter rummer to store værelser og en bred terrasse med betagende udsigt til den bølgebrusende Ebeltoft Vig. Den rummelige opholdsstue har lyst træloft med tilsvarende farver på de ny afhøvlede gulvbrædderne, hvilket fint indrammer rummets funktion som familiens hyggelige samlingspunkt. Her er både plads til dybe samtaler over en flaske rødvin, selskabelige fødselsdagsmiddage eller brætspil med hele familien på kolde efterårsaftener, når aftenvinden puster børnene indenfor igen.

I køkkenet venter endnu flere nærværende oplevelser, hvortil alle essentielle funktioner omsluttes af lyse bordplader og harmoniske træbelagte lister. Nær køkkenet kan børnene nemt være deltagende i samtalen, mens de holder fri fra de huslige pligter - og de vil fortsat føle sig trygge i boligens intime atmosfære, når de trækker sig tilbage i alrummets huleagtige køjesenge. Køjerne er også fordelagtige som ekstra soveplads til mindre sociale arrangementer.

I soveværelset står et stort indbygget garderobeskab med opbevaringsplads til hele familien. Bevæger man sig ud på badeværelset, får man samme fornemmelse af familievenlige omgivelser. Det er både elegant indrettet og med optimale funktioner, såsom et indbygget højskab og en separat brusekabine. I stedet for en forstyrrende maskine, kan I frit tilgå tøjvask i ejendommen.

Ønskes der luft fra hjemmets vægge rummer ejendomskomplekset mange oplevelsesrige muligheder. Der venter forskelligartede fornøjelser til alle generationer med fællesfaciliteter som aktivitetsrum med dartspil og bordtennis samt en indendørs swimmingpool.

EJendomskomplekset er oprettet som et aktieselskab, hvilket betyder, at der ikke kan opnås finansiering. Hvis man ønsker at leje boligen ud, er der lagt op til gode lejeindtægter.


BELIGGENHED
Adelgade placerer sig i fredelige omgivelser, lige ved havnens maritime miljø, der bidrager til en rolig atmosfære og sætter den helt rigtige stemning for jeres skønne oase. Gadebilledet breder sig med hyggelige cafeer og spisesteder, der står klar til at forkæle smagsløgene, imens ishuset lokker med store vafler, der kan nydes på en slentretur langs havnen. Her er der mulighed for at nyde livet til vands med kanosejllads, men tiden kan også tilbringes til lands - eventuelt med shopping i byens butikker. Beliggenheden rummer alt, hvad I har behov for, når I trænger til et afbræk fra hverdagens trummerrum. Her er der helt igennem skønt.

OBS:
Vi gør særligt opmærksom på at det ikke er muligt at optage kreditforeningslån i lejligheden, da her er tale om en aktielejlighed. Den oplyste brutto/netto ydelse skal der derfor ses borte fra. Mere information kan ses på http://vigenferielejligheder.dk/
Udgiften til tinglysningsafgiften skal der ligeledes ses bort fra, da ejerskiftet kun registres ved aktieselskabet.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.