Rypevej 7, Øer, 8400 Ebeltoft

FANTASTISK FERIEHUS I SPÆNDENDE OMRÅDE MED MASSER AF AKTIVITETER!

EJENDOM
Så snart I sætter kurs mod Rypevej 7, er der udkig til ferie i horisonten! Det flotte 70'er hus kalder på jer og inviterer jer til at nyde sjove grillaftener med vennerne, kroketturneringer med ungerne, hyggelige aftener foran brændeovnen med spændingsromanen i skødet og lange udflugter i Syddjurs' smukke natur.

Huset er beliggende på en stor plan grund på 1.722 m² med masser af skøn have, der er anlagt med en nem græsplæne til sjov og leg, og hvor I ikke skal bekymre jer om tidskrævende vedligehold. Der er ligeledes anlagt to skønne terrasser mod vest, hvor I kan læne jer tilbage og nyde eftermiddags- og aftensolen i læ takket være den flotte hegn i træ, der omgiver fliseterrasserne. På grunden vokser enkelte træer, som giver en hyggelig skyggeplads eller kan gøre det ud for et fodboldmål, når børnene spiller, og bagerst i haven er der lavet et stort brændeskur, så I kan opbevare alt jeres træ til brændeovnen tørt og sikkert.

Selve huset præsenterer jer for 76 m² plus yderligere 27 m² i den skønne udestue. Dertil kommer en dejlig stor garage på hele 44 m², hvor I kan parkere bilen, traileren eller båden. Indretningen i boligen er gennemgående lys og hyggelig, præcis som det sig hør og bør i et klassisk fritidshus. Planløsningen afslører i alt to rummelige værelser, der kan indrettes med dobbeltsenge, enkeltsenge eller køjesenge alt efter behov, så hele familien kan få plads. Det ene værelse er tillige forsynet med en god skabsvæg bagerst i rummet, så der er plads til opbevaring af hele sommergarderoben.

Huset indeholder endvidere et fint badeværelse, som blev renoveret i 2003 og byder på separat bruseniche, vindue til udluftning og integreret vaskemaskine. Gangarealet leder til slut ind i det skønne, åbne alrum, hvor et velholdt køkken i lyse moduler forenes med stuens gode kvadratmeter, der har plads til den obligatoriske sofagruppe og spisebordet, hvor I kan samles om maden såvel som over brætspillet, mens brændeovnen spreder varme opg stemning. I kan også holde filmaften med popcorn og jeres yndlingsfilm fra den foretrukne streamingtjeneste – der er nemlig indlagt fibernet på adressen. Til slut er der adgang til den fantastiske udestue, som blev etableret tilbage i år 1999, som er en lækker, lys afdeling, som forlænger sommerens sol.

Ja, her kan I nyde mange feriestunder som par eller familie, men der er ligeledes mulighed for at bo helårligt i ejendommen, jf. planloven, hvis I har ejet huset i ét år og er pensionistberettiget.

BELIGGENHED
Fritidshuset har en rolig beliggenhed på en lukket vej i det populære område Øer på Syddjurs. Denne adresse er et sandt paradis for naturelskere og for jer, der elsker en ferie med action og aktiviteter! I har en god mountainbikebane lige i nærheden, ligesom I bor helt tæt på Øer Maritime Havn, en del af Øer Maritime Ferieby, der er omdrejningspunktet for mange vandaktiviteter – lige fra sejlads til fiskeri. Samtidig er der kort afstand til skønne badestrande og til Ebeltoft by!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.