Rønne Alle 3, Begtrup, 8420 Knebel

IDYLLISK SOMMERHUS MED PERFEKT PLACERING NÆR KYSTEN

EJENDOM
Tag familien under armen og begiv jer mod sommerens bedste destination - nemlig jeres nye sommerhus! Adressen er Rønne Alle 3, og de omkringliggende rammer er den sydlige del af naturskønne Mols. Her får I et vaskeægte sommerhus med brugsret til strandareal og masser af muligheder for at nyde den gode, danske højsommer på behørig vis.

Ejendommen ligger godt skærmet af af høje træer, så selv den begrænsede trafik, der måtte være på alléen, ikke forstyrrer jeres sommerplaner. Nydeligt, det er huset i hvert fald! Med sin lyse facade og sprossede vinduer fremstår herligheden i hvert fald idyllisk, og der skrues endnu mere op for hyggen af beplantningen, der bl.a. består af grønne buske og sporadisk blomstrende kroner. Glæd jer til at sidde på en af de læfyldte, vestvendte terrasser, der er det perfekte spot til aftenens måltider og sene sammenkomster, og plænen, ja, den glæder sig til at blive indviet med kongespilsturneringer og leg. Mogenmaden kan passende indtages på den overdækkede terrasse.

Selve huset byder på 50 m2, men det er ikke alle de indvendige kvaliteter, I kan glæde jer over. Fra garagen er der adgang til et udhus på 25 m2, hvor sælger har indrettet sovepladser, så endnu mere af selve sommerhuset kan bruges til fællesrum, og så gæster altid har et sted at overnatte. Selve huset består af køkkenalrum, stue, værelse, entré og bad, og hele herligheden emmer af klassisk sommerhusstemning. Træ på vægge, lofter og gulve gør det i hvert fald så hyggeligt, som det overhovedet kan blive, og det bliver kun bedre, når det charmerende hjerterum med stue, alrum og køkken åbner sig op. Køkkenet er nemlig indrettet på ægte sommerhusmanér med tidløse moduler og alt i hårde hvidevarer. Regnvejrsdagene, der unægteligt kommer, indbyder til brætspil omkring spisebordet og familiefilm kørende på tv’et, mens den tilstødende stue er en hyggelig plet til ren afslapning.

Her er plads til hele familien med det gode værelse og de to disponible rum, men også som en delevenlig hybel eller for parret med behov for flere gæsterum er der muligheder. Sidst har I det lyse badeværelse med ovenlysvinduer, der er indrettet i friske farver med vaskemaskine og separat brus.

BELIGGENHED
I får mere end bare et sommerhus på hænderne. Som en del af grundejerforeningen Dragsmur får I nemlig også et bevis på at være "medejer" af Særbækhuset ved stranden, der er erhvervet til rekreative formål og for at styrke foreningens sammenhold. Apropos strand, så er der som sagt også brugsret til et privat strandareal, og der går sågar en sti direkte fra ejendommen ned til det bløde sand. Frisk fisk sælges praktisk talt lige foran hoveddøren, så man nyder godt af alle facetter ved at bo ved kysten, og der er også kort afstand til Helgenæs Brugsen og Fuglsøcentret. Hopper I på cyklerne eller ind i bilen er det oplagt at tage på tur i sommerlandet, for Mols sprudler af smuk natur og rigt dyreliv, der er værd at tage på opdagelse i.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.