Kanalvej 13, Elsegårde, 8400 Ebeltoft

SKØN FERIEBASE MED LÆKKERT LOUNGEMILJØ BELIGGENDE I HYGGELIGE ELSEGÅRDE

EJENDOMMEN:
Indstil gps’en og sæt kurs mod Kanalvej 13 i Elsegårde, hvor jeres nye fritidshus venter jer i de smukkeste omgivelser.

På en 1.375 m2 stor grund ligger det skønne fritidshus og charmerer jer ved første øjekast. Den indbydende byggestil og den skønne omkransende have sender det helt rigtige signal: her skal livet nydes i et roligt og afslappende tempo - helst med en kølig forfriskning og sol på kinderne på terrassen. Udelivet er nemlig vidunderligt i den dejlige have, hvor de grønne arealer indbyder til alskens familieaktiviteter, mens den solbeskinnede terrasse hurtigt forvandles til aftenenes mødested, når middagene skal nydes under åben himmel - og hvilken bedre måde at gøre det på, end med en hjemmelavet pizza i den lækre terrasses pizzaovn? Ja, det er ikke svært at forestille sig de hyggelige aftener, som afslutter de dejlige dage helt perfekt.

Hyggen fortsætter indenfor, hvor det træbeklædte hus viser sig med masser af lys og en stemningsfyldt atmosfære, der blot understreges af lyden fra brændeovnens knitrende brænde i stuen. Her har I husets leverum, som smelter sammen med køkkenet og sætter scenen for fælles madlavning, kortspil og gode film inden dagen falder på held. Senere kan I trække jer tilbage og nyde en rolig nattesøvn i de fire soveværelser, som giver rig plads til både børn, voksne og eventuelt overnattende gæster.

Huset er flot og velholdt med et nydeligt køkken og brusebadeværelse. Det er tydeligt, at ejendommen er renoveret, som er blevet gjort i nuværende ejers tid. Ja, I kan faktisk lige så godt begynde at pakke weekendtasken, for husets står helt klar til at danne ramme om jeres private feriested.

OMRÅDET:
Beliggenheden er præcis som de fleste drømmer om: rolig og naturskøn - alt, hvad man har behov for, når man skal helt ned i gear.

Vi befinder os på Kanalvej 13 i Elsegårde, en skøn beliggenhed, hvor I kan udskifte adressen med sand under fødderne og saltvand i håret på fem minutters gåtur. Her ligger vandet og den indbydende badestrand nemlig og indbyder til friske dukkerter og livsnyderi på de lune solskinsdage, hvor alt, hvad man har lyst til er at fordybe sig med en god bog, lege med børnene i vandkanten og finde sin indre vandhund frem i de blå bølger. Er I mere til frodige, grønne omgivelser, cykelture eller vandreture, så byder nærmiljøet også på skovbeklædte arealer og åbne vidder, der bare venter på at blive udforsket.

Efter en dejlig dag i naturen kan I sætte turen mod Ebeltoft, som ligger 10 minutters kørsel herfra og lokker med gode cafeer og spisesteder, der står klar til at forkæle smagsløgene. Særligt den stemningsfyldte havn er et besøg værd, og I må ikke snyde jer selv for at opleve byens helt særlige atmosfære, de snørklede middelaldergader, bindingsværkshusene og det levende handelsliv, der frister den shoppelystne. Ebeltoft er en helt igennem dejlig by med masser af historie, natur og kultur, som man aldrig bliver træt af at besøge.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.