Galejstien 19, Dråby, 8400 Ebeltoft

CHARMERENDE SOMMERHUSSTEMNING NÆR VANDET

EJENDOM
Med bilen fyldt med strandtasker og sommerhatte går turen mod Galejstien 19, hvor der året rundt hersker vaske ægte sommerhusstemning. For det hus, der ligger på adressen, er et klassisk sortmalet træhus med hvide vinduesrammer og døre, der ligger som en strålende oase i landskabet som jeres nye tilflugtssted, når det danske sommervejr viser sig fra sin bedste side.

Og sådan kan I fra nu af tilbringe uge efter uge, sommer efter sommer under den blå himmel på Djursland. Bilen parkeres hastigt, for det kan ikke gå hurtigt nok med at tage jeres nye frirum i øjesyn for første gang - børnene er måske allerede pilet afsted for at tage en tur på trampolinen. Først og fremmest venter en dejlig grund, der er nem at holde, så længe der er gang i plæneklipperen, mens et par buske og hække sørger for, at huset er afskærmet godt i det ellers ret åbne sommerhusområde - og så kan I solbade fri fra nysgerrige blikke alt det, I vil. Smilet er en fast følgesvend, især når I tager de solrige terrasseområder i nærmere øjesyn, for her er læ og udsigt til masser af familiestunder. Det er her, grillen tændes, og det er her, sommernætterne føles uendelige, når familievennerne kommer på besøg.

Udover hovedhuset på 46 m2 kan ejendommen også prale af to udhuse: et, der er perfekt til opbevaring af havehynder og legesager og et, der af sælger benyttes til ekstra sovepladser som et typisk anneks.

Tag i døren og træd indenfor. Med køkken og stue i åben kombination, to værelser, badeværelse, bryggers og opbevaringsrum har I alt det, I har brug for fra en sommerhusudformning, mens det hvidmalede træ og de flotte trægulve råber mod himlen af den eftertragtede sommerhusstemning. Og selvom der er tale om et traditionelt og yderst hyggeligt sommerhus, er det tydeligt, at det er blevet opdateret løbende. Sådan er både bryggers og køkken forlængelse af hinanden og udnytter pladsen på moderne vis, mens hjerterummet stjæler opmærksomheden som den indendørs kerne, hvor der er masser af plads til spisning og sofahygge. To værelser plus udhuset giver op mod seks sovepladser, og flere, hvis køjesengene tages i brug, mens badeværelset opfylder alle krav om mulighed for brusebad og udluftning.

Hvad siger I så?

BELIGGENHED
På Galejstien har vi at gøre med et charmerende sommerhusområde på spidsen af Djursland. Og ja - naturligvis har I kort afstand til blød sandstrand og blå bølger. Her er nemlig bare en gåtur på 10 minutter ned til kysten, så I kan hoppe i havet som det første, når I vågner, mens Boelslum Strand og Dråby Strand begge ligger lige for.

Saltvand er næsten en livsnødvendig feature til sommerhuslivet, men samtidig er det også nødvendigt hurtigt at kunne hente mere mælk til kaffen eller snacks til efter måltidet, og heldigvis er der bare 5 km til Ebeltoft. Den hyggelige by, der har en osende atmosfære, der især er fremtrædende i sommermånederne, og så er der under en times kørsel til Aarhus.

Velkommen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.