Pukvej 22, Boeslum, 8400 Ebeltoft

HYGGELIGT SOMMERHUS MED FANTASTISK BELIGGENHED

Velkommen til Pukvej 22 ved Boeslum Strand i Ebeltoft. Et skønt fritidshus, der nu kan blive jeres foretrukne feriedestination. Huset er perfekt til familien eller parret, der ønsker sig et pragtfuldt fritidshus, der er kompromisløs med plads og placering.

EJENDOM:
Boligen er opført i 1976, men boligen fremstår så fantastisk flot både indvendigt og udvendigt, at byggeåret kun kan fornemmes på boligens utrolige charme. Udvendigt har man fornøjelsen af den idylliske grønne have, hvor der er rigelig plads til både leg og boldspil for børn eller barnlige sjæle og derudover er der også flere skønne terrassemiljøer. Det er en ren fryd at opholde sig derude, og med de varierede placeringer er man sikret, at kunne bade i alle solens stråler, fra den står op, til den går ned.

Indvendigt byder boligen på gode rum med mange anvendelsesmuligheder. Køkkenet er lyst og åbent, og elementerne er holdt i et moderne design – men køkken, badeværelse, undertag og vinduespartiet i stuen mod terrassen er også blevet renoveret af nuværende ejer. Stuen er rummelig og nyder et strålende lysindfald gennem det store vinduesparti – desuden ligger rummet nærmest op til hyggelige stunder, hvor man kan bruge tiden på at spille brætspil, eller bare sidde lidt og dagdrømme, imens man kigger på flammerne danse i den hyggelige brændeovn. De synlige mursten ved brændeovnen i stuen giver også rummet et råt, moderne brud. Badeværelset er ligeledes velholdt og med god plads, man kan også roligt synge i badet, da der er separat brus. Derudover medfølger der til boligen flere udhuse med plads til opbevaring og hvor ét af dem anvendes til sovepladser.

BELIGGENHED
Fritidshusets beliggenhed er også helt i top – med en placering i et roligt beboerområde er man sikret, at kunne slappe af i fred og ro, når man er der. Det er nemt at blive dus med himlens fugle, da man er omringet af idylliske naturområder, med mange muligheder for at gå ture med sin øjesten. Man har ingen undskyldning for ikke at kunne tage sig en dukkert med kun 600 meter til herlige Boeslum strand.

Man har desuden indkøbsmuligheder i nærområdet, og orker man ikke selv madlavningen, er der ikke mere end 10 minutter til hyggelige Ebeltoft by – hvor man kan spadsere ned af de brostensbelagte gader, fyldt med fabelagtige restauranter, butikker og cafeér – og ønsker man mere kultur, kan man tage hen og se Fregatten Jylland eller Glasmuseet, som Ebeltoft er særligt kendt for. Derudover er der kun 40 minutter til de større byer som Grenå eller Aarhus. Denne bolig har altså fundet den perfekte balance mellem at ligge centralt, og samtidigt være tæt på naturskønne områder, og med så kort til vandet er man næsten sikret hyggelige stunder i fantastiske omgivelser og atmosfærer.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.