Øreflippen 58, 8400 Ebeltoft

UTROLIGT VELHOLDT OG RUMMELIGT SOMMERHUS MED GOD LEJEINDTÆGT

EJENDOM
Her får I et sommerhus, der kan lægge scene til uforglemmelige minder om de skønneste ferier. På adressen står et virkelig velholdt sommerhus, som I selv kan nyde godt af, ligesom det også er aldeles velegnet til udlejning.

Nuværende ejer har taget kærlig hånd om ejendommen og udført følgende, siden de erhvervede huset: Vinduet i poolhuset er blevet skiftet, og det samme er taget samt sliddele i poolen. Derudover er badeværelset ved poolen blevet opdateret, og så har man skiftet vinduer i køkkenet og værelserne.

Det er også værd at bemærke, at der er el-gulvvarme i poolrummet, badeværelset, toilettet, stuen, køkkenet og entréen.

Planløsningen fordeler sig på 142 kvadratmeter, hvoraf en del er dedikeret til tre værelser, mens hemsen bidrager med nogle gratis kvadratmeter: Af den grund har I hele otte sovepladser, så selv den store familie eller jer med en bred vennekreds kan være med. Hemsen tilbyder mulighed for to ekstra sovepladser, hvis der ønskes ti sovepladser i alt. 

I et sommerhus må både sauna og naturligvis brændeovnen siges at være uundværlige bestanddele, og begge dele får I med i købet. Dertil kommer et multirum, som kan benyttes til lidt af hvert, og som en praktisk detalje forsynes I også med et gæstetoilet.

Ejendommen henvender sig således især til jer, der ønsker et investeringssommerhus, eller familien, der drømmer om et velfungerende sommerhus i god kvalitet, med masser af plads og gennemført sommerhusstemning. Plads er der også rigeligt af i haven.

Huset er indgivet til udlejning. Lejeindtægten udgjorde i 2024 kr. 220.000 + forbrug og rengøring.

Udenfor finder I ligeledes en overdækket terrasse og en terrasse, der egner sig helt perfekt til middagsmåltider i den gyldne aftensol.

BELIGGENHED
I dag går turen til en særdeles yndet feriedestination, hvor det er livsnyderi, der står på dagsordenen. Her vil I aldrig løbe tør for naturoplevelser, ligesom man næppe finder et mere roligt tilflugtssted. Den skønne beliggenhed 11 minutter syd for Ebeltoft og mindre end en time fra Aarhus, placerer jer helt tæt på en bred vifte af indbydende strande.

Efter mindre end ti minutters cykeltur kan I ankomme til Øer Strand, hvor milde briser sætter bølgerne i bevægelse, og I får selskab af et rigt fugleliv. I kan således på ingen tid bevæge jer ud mod den maritime atmosfære og få mange timer til at gå med kitesurfing, svømmeture med snorkel, boldspil i vandkanten og afslapning på det lune sand.

Der er ej heller langt til indkøb, og Molslinjen sejler troligt forbi inden for kort køreafstand. Når det kommer til endeløse vidder, bakkede landskaber og spændende vandreruter, fås de heller ikke meget smukkere end lige her. Det grønne landskab strækker sig milevidt i alle retninger og fortsætter op til Nationalpark Mols Bjerge, som I kan køre til på knap en halv time.

Hvad enten I trænger til at komme ned i tempo og nyde naturen, eller energien skal brændes af på mountainbike eller gåben, så er dette udflugtsmål lige sagen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.