Nymarksvej 5, Strandkær, 8400 Ebeltoft

Sommerhus med fantastisk beliggenhed ved Femmøller Strand

Turen går til Nymarksvej 5 nær Femmøller Strand, hvor vi nu har fornøjelsen af at udbyde dette stemningsfulde sommerhus, der ligger blot få hundrede meter fra Ebeltoft Vig og smuk natur. Det charmerende sommerhus fra 1949 har været familiens eje gennem tre generationer, hvilket i særdeleshed vidner om, hvor skønt det er at holde ferie her.

Fra vejen kommer man til den oprindelige del af huset, med træbeklædte vægge, parketgulv og sprossevinduer. Gennem en entré kommer man til et funktionelt indrettet køkken, for nylig opdateret med induktionskomfur og varmepumpe. Ved siden af køkkenet ligger soveværelset, og en dobbelt sprosset glasdør leder ind til stuen.

Stuen, der blev tilføjet i 1958, emmer af sjælfuld varme og charme med loft til kip, synlige loftsbjælker, og store vinduer ud til terrassen og haven. Den rummelige stue samler jer om feriens indendørssysler til lyden af brændeovnens knitren og regnens trommen på taget, og på solrige dage slår I døren til terrassen op og nyder jeres måltider under vinens blade.

Fra køkkenet er der også adgang til den nye del, tilføjet i 2008. Her er et bryggers med vaskefaciliteter og udgang til bagterrassen, samt et tidssvarende badeværelse med gulvvarme og bruseafsnit. Fra bagterrassen leder en flisegang til et højtliggende anneks med ekstra sovepladser, og et redskabsskur fuldender sættet.

Udenfor har I fornøjelsen af en stor og let at vedligeholde grund på 1.370 m2, hvor sommerlivet i den grad kan nydes på den delvist overdækkede terrasse med sol fra

sydøst. Imens indbyder haven til leg og sjove aktiviteter på den træomgrænsede græsplæne.

Der er tale om et ældre sommerhus, som kan bruge en kærlig hånd, men som giver igen med hygge og afslapning. I kan også vælge at rive det ned og starte helt forfra, så I skaber det fristed, I drømmer om. Mulighederne er mange, og kun fantasien sætter grænser. 

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.