Et vaskeægte sommerhus står og venter på nye ejere. Der er kræset om idyllen og charmen, og det fine, træbeklædte hus er velholdt og helt indflytningsklart til jeres næste ferie. Og beliggenheden? Dén får skuldrene til at sænke sig, for huset ligger højt og smukt i Dråbys bakker med udsigt til hav, landskab og endda øen Hjelm!
EJENDOM
Det rødmalede træ charmerer midt på den skønne, grønne grund, der mest af alt består af en græsplæne I behøver derfor ikke bekymre jer videre om havearbejde. Grunden tæller gode 1200 m2, så I får plads og luft omkring jer så hvad siger I til ét par fodboldmål, et par liggestole hér og dér eller en hængekøje, I kan døse hen i? Sol er der rigeligt af, og I kan følge dens tur hen over himlen, som dag bliver til aften. En stor træterrasse indrammer det fine hus, og på de lune træbrædder kan I tænde op for grillen og indrette jer med spisebord, bløde kurvemøbler eller noget helt tredje terrassen orienterer sig desuden perfekt mod syd og vest.
Følg med videre indenfor, hvor 55 hyggelige m2 fordeler sig. To værelser, en stue og et køkken i ét samt et rummeligt badeværelse med bruseniche og vaskemaskine fordeles i huset og så er der også et lille udhus udenfor. I skal forestille jer at holde ferie under varme, træbeklædte lofter i et hus, der i det hele taget emmer af original sommerhusstil. I kan samle hele familien i det åbne leverum, hvor sommermiddage kan forberedes side om side med spisebordet og sofahjørnet, der bare venter på, I holder middag og filmaften. Køkkenet er mindst lige så fint og charmerende som resten og det står i landlig stil med opvaskemaskine.
Der er faktisk plads til hele seks personer hvis I indretter med køjesenge på det ene værelse og huset gør sig også helt perfekt til udlejning. Prikken over iet? Inde som ude vil den fineste udsigt brede sig over såvel blå bølger som grønne bakketoppe.
BELIGGENHED
I skal indstille GPSen mod Dråby Bakker, der ligger naturskønt godt ti minutters kørsel fra brostensbelagt charme i Ebeltoft. Det er roen og naturen, der hersker heromkring, og ligegyldigt hvor I kigger, er horisonten bred og udsigten fantastisk, og huset ligger som nævnt højt i landskabet. Dråby og Boeslum Strand byder sig til i gåafstand, og her kan I nyde dagene i det bløde, hvide sand og det klare, blå vand det er bestemt ikke mærkeligt, at de familievenlige strande med de brede, græs og blomsterdækkede strandenge, er så attraktive! Og hvad siger I til vandreture i Mols Bjerges storslåede natur? Det er slutteligt ikke bare de smukke bindingsværkshuse i Ebeltoft, der er tæt på, byliv og måske hverdag i Aarhus er små 50 minutter væk i bil.
Vi kunne blive ved, men vi synes alligevel, I burde opleve det hele selv!
Sommerhuset udlejes gennem Sol & Strand - med et udlejningsbudget på 55.300 kr.