EJENDOM
Vi udbyder nu et sommerhus, der er noget udover det sædvanlige. Her er der mere plads, flere faciliteter og mere lys end i de fleste fritidsboliger rundt omkring i det ganske land og det kan alt sammen blive jeres nu.
Så kom I med indenfor, og lad os vise jer rundt i et hus, der qua de ekstra kvadratmeter og den gode loftshøjde, føles meget større, end det lyder. Værelser er der i hvert fald også nok af, for her er nemlig fem samt en rummelig hems, der kan indrettes med endnu flere sovepladser.
Og med så mange familiemedlemmer overnattende er det selvfølgelig vigtigt at have et sted at samles, hvilket der heldigvis også er sørget for. Husets hjerte består af et stort, lyst og luftigt køkken alrum, hvor alskens kokkerier kan forberedes i rammerne af køkkenets moderne faciliteter og derefter serveres ved et langbord med plads til alle. Derudover rummer huset to gode rummelige brusebadeværelser, hvoraf det største har sauna og ligger i forbindelse til poolen.
For ja, du læste rigtigt poolen. Sommerhuset her har den skønneste pool afdeling med ikke én, men to pools. Både en børnepool og et stort bassin venter herinde, og de kølige dyp kan afløses af afslappende øjeblikke i boblebadet. Dét er ægte livsnyderi.
På den lidt mere praktiske, men bestemt også nævneværdige side, er der lagt el gulvvarme under alle gulve, ligesom der er luft til luft varmepumpe som alt sammen kan fjernstyres. Nemmere bliver det altså ikke, også fordi selve huset er velholdt og helt klar til at blive taget i brug, mens haven er holdt enkel med store, dejlige terrassearealer samt legestativ på græsplænen.
Alt i alt er dette et hus, der egner sig til familien, som vil have mange overnattende gæster forbi, men særligt egner det sig også til udlejning. Sommerhuset har allerede indgået en aftale om udlejning til 12 personer.
BELIGGENHED
Når det kommer til placeringen, er det uden tvivl stranden og den omkringliggende natur, der trækker mest. Selvfølgelig er Djurslands mange attraktioner såsom Djurs Sommerland, Kattegatcentret og Ebeltofts hyggelige bymidte også værdige attraktioner. Men det er steder som Mols Bjerge, Stubbe Sø og de mange kilometers kyststrækning, der virkelig giver halvøen sin charme. Fra adressen kan du ydermere gå lige ned til den lavvandede badestrand på knap fem minutter, mens indkøb er blot 1,5 kilometer væk.
Man skal ikke indgå mange kompromisser her. Kan vi byde på en fremvisning?
Udlejningsestimat
Den anslåede lejeindtægt for Øreflippen 7B er 224.000 kr. for en udlejningsperiode på 33 uger fra et udlejningsbureau. Dette gør ejendommen til en oplagt mulighed for ekstra indtægt gennem udlejning.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.