Fasanvænget 4, Dejret, 8420 Knebel

FRITIDSGRUND 100 METER FRA SKØDSHOVED STRAND

Godt nyt til livsnyderne, der går og smager på idéen om et fristed - et sommerhus. Nu kan I stærkt overveje idéen om at udleve drømmen her på Skødshoved - et attraktivt sommerhusområde. Og I kan selv få jeres drømme-sommerhus bygget.

Der er tale om en grund på 1.200 m2 - simpelthen kun 100 meter fra sandet og det blå vand. Skødshoved Strand er børnevenlig med god vandkvalitet og tilhørende Det Blå Flag, kiosk og toiletter - og en smuk udsigt til Aarhus Bugt og Kalø Vig.

Nede ad stranden har I havnen, og en køretur herfra bølger landskabet i Mols Bjerge op og ned, alt imens I kan nå Aarhus på knap en time. Den lukkede vej har et godt sammenhold samt et dejligt fællesareal ved stranden med matr. nr. 16f og 16m, hvor man ejer 1/15 af disse matrikler.

Og så er der selve grunden. Den er plan, og den er desuden præget af flotte høje træer, som vil udgøre grundlaget for svale oaser på de allervarmeste sommerdage. Ellers er det bare at finde skitsen frem og diskutere mulighederne og potentialet for jeres nye, skræddersyede helle.

Jf. tinglyst servitut må der opføres et samlet bebygget beboelsesareal på maksimalt 100 m2.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.