En oase til helårs- og fritidsbrug, til arbejde og retræte, med nationalpark Mols Bjerge og Kattegat
Her er huset: En oase til helårs- og fritidsbrug, til arbejde og retræte, med Nationalpark Mols Bjerge og Kattegat,. 1 time til Aarhus og 3,5 til København, gåafstand til vidunderlig badestrand. Huset er 148 m2 og fra 1827, renoveret og moderniseret i 2002. Med gulvvarme, brændeovn og spær. Med sjæl inde og ude. Stueplan indeholder: Entré, køkken-stue, gæsteværelse, grovkøkken, badeværelse og soveværelse med dør ud til en Skagen-gårdhave. 1. sal har 2 værelser, altan med havudsigt og vue over Helgenæs og tilhørende have, som er tegnet af havearkitekt Mai Shaf. Se fotos.
* et hus med en kreativ åre på et åndrigt sted * et sted med en økologisk have gennem de sidste 15 år * et hus med lys ind fra alle 4 verdenshjørner * et hus og sted med udsigt til halvøens højeste punkt og med kig ud over havet * et hus med godt og velsmagende drikkevand * et hus og sted uden bopælspligt * et hus placeret i en landsby med årlig "Åben landsby", hvor alle - om de har lyst - tager del i en slags fællesskab og "vindue" ud mod omverdenen.