Mølbjergvej 2, 8400 Ebeltoft

GENNEMFØRT LIVSNYDER-VILLA I NATURSKØNNE OMGIVELSER

EJENDOM
En fantastisk rumfornemmelse, masser af lysindfald og kompromisløs æstetik er blot nogle af de ord, der bedst beskriver denne gennemførte villa.

På fredelige Mølbjergvej 2 bydes I velkommen af en moderne murermestervilla fra 2008, der kombinerer en lækker og æstetisk indretning med charmerende lokalhistorie. Til huset hører nemlig Handrups gamle smedje, hvor der gennem tiden er blevet skoet heste og repareret værktøj til området landmænd.

Fra hoveddøren får I adgang til boligens 138 skønne kvadratmeter, der starter med den imponerende entré, som har god plads til jeres overtøj. På højre hånd finder I to lyse og indretningsvenlige værelser, der begge har udgang til terrassen, og på venstre hånd finder I køkken-alrummet, hvor der er åbnet op til kip samt flere døre ud til havens terrasse, hvilket tilsammen skaber et lyst og venligt rum, hvor sollyset inviteres helt ind i rummet. Køkkenet er holdt i en elegant nordisk stil med stor køkken-ø, plads til langt spisebord, og den stilrene indretning fortsætter på badeværelset, der har stor bruseniche og væghængt toilet. Derudover er der i hele stueplanet gulvvarme, hvor der er klinker.

På førstesalen, venter jer en fantastisk dagligstue med smukke plankegulve og kig ned til køkken-alrummet. Med de dobbelte glasdøre kan I åbne helt op til altanen, hvor I hver aften kan nyde et glas kølige hvidvin med romantiske solnedgange over det smukke natursceneri i baggrunden. Førstesalen afrundes af endnu to værelser, der kan indrettes helt efter jeres behov med fx ekstra børneværelser eller hjemmekontor.

Til ejendommen hører en ugeneret have, hvor der er rigelig plads til leg med ungerne, afslapning på terrassen eller en stille tænkepause på havens højtliggende udsigtspunkt.
Som prikken over i’et har I den gamle smedje, der er blevet gennemgående renoveret, hvor der blandt andet er blevet pudset facade, lagt omfartsdræn, isoleret 160 mm betongulv, lagt nyt tegltag med undertag og tagrender samt isoleret med 150 mm. Alt dette giver jer en unik tilbygning med mange muligheder. Derudover er der gode parkeringsmuligheder, samt en garage, som også har fået nyt tagpap.

Velkommen til en skøn bolig, som I hurtigt vil forelske jer i!

BELIGGENHED
Den skønne bolig matches af en lige så attraktive beliggenhed. Med en adresse i Handrup bliver I en del af et hyggeligt landsbymiljø, hvor fokus ligger på naturen og det gode familieliv. Her venter der store oplevelser lige uden for hoveddøren i et naturskønt område, der indbyder til lange gåture i det spændende, kuperede landskab. Boligen ligger derudover i kort afstand til stranden, så I hurtigt kan komme i bølgen blå eller nyde en picnic ved vandet. Skolen og indkøbsmuligheder ligger inden for 10 minutter i bil. Derudover er der nemt at komme til Aarhus via Djurslandmotorvejen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.