Strandgårdshøj 8, 8400 Ebeltoft

PARCELHUSIDYL MED UDSIGT TIL EBELTOFT VIG

Velkommen indenfor til denne dejlige, røde murstensvilla med udsigt til Ebeltoft Vig. Huset danner den perfekte ramme om familielivet og er det ideelle hjem for den familie, der gerne vil slå rødder et sted, hvor natur og by eksisterer i smuk samklang.

EJENDOM
Villaen blev bygget i 1955, mens en tilbygning af stue og altan blev tilføjet i 1969. Det er et elsket og velholdt hjem, som i sin levetid blot har haft en enkelt ejer pga. den glæde, området og huset har bragt sine beboere. Det røde murstenshus ligger på en idyllisk grund med en skøn for- og baghave. Forhaven er prydet af flagstang og velholdte flisegange, mens baghaven byder på flere smukke træer og god plads til at boltre sig på for hele familien. Der er også garage og udhus på grunden.

Huset fordeler sig over tre plan; kælder, stue- og førsteetage. Hvor kælderen kan byde ind med værksted til husets handyman eller separat opholdsafdeling til teenageren, er stueetagen hjemmets hjerte. Her åbner den dobbelte stue sig op på den ene side af entréen, mens køkken-alrummet er beliggende på den anden. De store, lyse stuer ligger i to plan. De har en skøn atmosfære, er indbydende og moderne indrettet og har smukke, lyse trægulve. Med pejsen sættes der streg under rummenes funktion, hvor familien kan bruge endeløse timer i hinandens selskab, hvad end det er foran pejsen, TV'et eller ved spisebordet.

Når de varmere himmelstrøg atter når Danmark, kan der åbnes op ud til haven, og inde og ude kan forenes på et øjeblik. Børnelatteren fra leg i haven, når på disse dage helt ud i køkkenet, hvor familiefrokosten næsten står klar. Det nydelige, hvide køkken er indrettet med et skandinavisk-look og en enkelthed, som de fleste søger nu til dags. På førstesalen findes to reelle (sove)værelser. Det ene værelse har indbyggede skabe, og direkte udgang til husets sydvendte altan-terrasse. Altanen lægger i sommermånederne endnu et opholdsrum til kvadratmeterne, hvor der kan soles, grilles og nydes hyggelige måltider i venner og families gode selskab. Alt i alt har vi her at gøre med et hus, som på alle parameter kan ventes at skabe det perfekte hjem til familien, der ønsker at gøre det til deres.

BELIGGENHED
Huset er beliggende centralt i Ebeltoft med blot en 5 minutters gåtur til midtbyen, og med mindre end fem minutters gang til vandet og skoven. Nærmeste skole findes 13 minutters gang fra hoveddøren, mens indkøbene kan gøres blot syv små minutter væk til fods. Ebeltoft og Syddjurs har mange ting at byde på i form af både kulturelle arrangementer, men her findes også helt særlige naturoplevelser, som jo er Djurslands varetegn. Vandreture arrangeres løbende, men I kan også give jer i kast med egne opdagelsesture. Eller hvad med en slentretur til hyggelige Ebeltoft Havn, der indbyder til isspisning eller frokost? Ebeltofts korte afstand til Aarhus, som nås på 40 minutter i bil, sikrer i øvrigt, at storbypulsen aldrig er langt borte.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.