Digtervænget 24, 8400 Ebeltoft

SMUK OG VELHOLDT VILLA MED SKØN BELIGGENHED

EJENDOM
Start bilen og sæt kurs mod Digtervænget 24 i Ebeltoft, hvor der ligger en skøn villa, som uden problemer vil kunne huse dig og din familie. Med bilen parkeret i en af de to garager eller i den lange indkørsel, kan I nu bevæge jer indendørs i den nydelige villa, som blev opført i 1973.

Den lidt ældre opførelse er imidlertid ikke én, I lægger mærke til hverken udendørs eller indendørs. Villaen fremstår nemlig i sin helhed meget præsentabel og indflytningsklar. Dette er allerede tydeligt i entréen, hvor I bydes velkommen indenfor. Herfra kan I glæde jer til at udforske boligens imponerende 239 kvadratmeter, og I starter med at træde ind i den lyse stue, som forbindes med køkkenet via en stor, buet åbning. Ud over et flot lysindfald og en god forbindelse til køkkenet er der også i stuen en hyggelig brændeovn. Fra stuen er der desuden udgang til villaens hyggelige have, hvor en stor terrasse, der er delvist overdækket, byder sig. Herfra kan I bevæge jer rundt til den smukke beplantning og de mange gode afdelinger, som haven er delt ind i. I haven er der også blevet gravet en 3200 liter stor tank ned, som opsamler regnvand fra taget.

Tilbage indendøre bevæger I jer nu ned til stueplans afdeling med værelser, hvor tre gode og store værelser ligger og ved siden af disse et flot og funktionelt badeværelse. På stueplan gemmer der sig også et praktisk bryggers med plads til at klare alle dagligdagens praktiske gøremål.

På 1. salen finder I yderligere to værelser, hvor der fra det ene værelse er udgang til en lille og hyggelig altan. Her kan I sidde og nyde morgensolen, inden dagen for alvor går i gang. Ved siden af ligger endnu et skønt badeværelse, og her er der installeret en lækker infrarød/ alm. sauna , hvor afslapning er i højsædet. På 1. salen finder I også endnu en stue, og dermed er der masser af fælles områder, hvor familien kan samles. Herfra er der udgang til den anden altan, som har en imponerende størrelse.

BELIGGENHED
Villaens gode placering i den populære by Ebeltoft, som er særligt kendt for sine charmerende gader i bymidten, der prydes af brosten og smukke bindingsværkshuse, er uden tvivl én, der vil tiltrække. Mens butikker frister i bymidten, lokker også Ebeltoft havn med spisesteder og smuk udsigt ud over vandet. Villaen her ligger tættest på Skudehavnen, som er den sydligste havn, men herfra er der kun få hundrede meter til den nordlige del, hvor de største skibe står fortøjet. Søger I lidt uden for den gamle bykerne, er der også masser af ting at opleve så som smuk natur.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.