Dråby Strandvej 1, 8400 Ebeltoft

RUMMELIG BOLIG MED DEJLIG BELIGGENHED

EJENDOMMEN
Denne pragtfulde villa har meget at byde på - den er perfekt til parret eller familien, der ønsker en bolig, der ikke går på kompromis med plads eller placering.

Boligen er opført i 1927, men allerede fra første øjekast fremstår den så velholdt, at det ikke kan ses. Udefra bliver man budt velkommen med en klassisk gårdsplads, og på den anden side af huset ligger en dejlig have, hvor der er god plads til både leg eller boldspil på den store græsplæne - desuden giver udformningen af haven en fremragende åben atmosfære. Til baghaven er der også en dejlig vestvendt terrasse, hvor man kan nyde mad og godt selskab sammen med eftermiddags- og aftensolen. Der er desuden mulighed for mindre dyrehold.

Man bliver budt indenfor i den indbydende entré, der har videre afsæt til hjemmet. Køkkenet er lyst og åbent, med rigelig plads til at kræse om madlavningen, og den halve skillevæg med kogeø har et fantastisk næsten italiensk design, og den gør samtidigt, at køkkenet føles mere som et separat rum. Den store stue udgør et åbent rum, med skønt lysindfald gennem de mange vinduer - rummet ligger næsten op til hyggelige stunder, og man kan få både varme kinder og varme hjerter omkring den dejlige brændeovn.

De fire værelser er ligeledes rummelige og lyse, og her kan man lægge mærke til de hvide bjælker i loftet, der går igen i hele huset, hvilket er en detalje der giver hele boligen sammenhængskraft - derudover giver planløsningen mulighed for at lave en voksen- og børneafdeling. Man behøver ikke at slås om toilettet om morgenen, da hver ende har sit eget toilet - det ene er holdt i en klassisk hvid stil, hvor det andet har blandet det hvide klassiske design med klinkerne fra køkkenet, hvilket er endnu en detalje, der giver boligen sammenhængskraft - der er desuden separat brus.

OMRÅDE
Boligens beliggenheden er ikke til at sætte en finger på - med en placering i udkanten af den lille hyggelige landsby Dråby, har man alle forudsætninger for, at kunne nyde tilværelsen i ro og mag. Det er kort sagt en by, hvor man holder sammen, og kender sine naboer uden at være for meget. Man bliver nemt dus med himlens fugle og skovens grønne træer, da boligen ligger ud til en dejlig skov og Dråby sø - hvor der er mulighed for charmerende gå-ruter gennem elskværdig natur, som man kan opleve igen og igen og aldrig blive træt af. Er man lidt af en vandhund, så ligger stranden kun under 2 kilometer væk, hvor man kan få masser af sommer og sol. Boligen har desuden ikke langt til større byer, med hyggelige Ebeltoft under 5 kilometer fra boligen - her kan man altså også i hverdagen nyde godt af alle de restauranter, butikker og kultur, som Ebeltoft tilbyder.

Her har man i sandhed en unik mulighed for at skabe sig en hverdag i fredelige omgivelser, med masser af natur og vand, uden at skulle bekymre sig om, at der er langt til byen - en gylden middelvej mellem land og by.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.