Ebeltoftvej 10A, 8410 Rønde

DEN PERFEKTE MULIGHED FOR DEN SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE

EJENDOM
Her kan du blive den nye, lykkelige ejer af en fornuftig bolig med gode tilknyttede faciliteter til erhvervsdrivende.

Selve boligen ligger højt og tilbagetrukket fra vejen. Efter at være trådt op ad trappen, ankommer du i husets entré, hvor du lige kan hænge overtøjet og stille skoene, før du fortsætter videre ind i beboelsen til højre. Her ankommer du i den ene af de to sammenhængende stuer, der også fører videre ind i køkkenet. De to stuer giver dig masser af indretningsmuligheder, og det bliver næppe et problem for dig at finde pladsen til både, at have et stort spisebord stående og et hyggeligt sofaområde til afslapning. I den ene af stuerne står pilleovnen klar til at levere ekstra varme til jer i den kolde tid. Fra den bagerste stue kan I træde ud på en dejlig, overdækket terrasse i baghaven, der ellers består af et fint terrasseområde med både skur og en meget hyggelig bjælkehytte.

I boligens køkken kan I sagtens stå og lave al slags mad, og her er indretningen enkelt med møblement af træ, og der er alt i hårde hvidevarer samt mulighed for at lave en mindre spiseplads i selve køkkenet. Ved siden af køkkenet finder vi de tre værelser; det ene er et gennemgangsværelse, hvor man også kan træde ned i kælderen. De to andre værelser er meget gode som soveværelser eller kontor alt efter behov. Badeværelset findes ude i entréen, og dette er et fornuftigt et af slagsen, hvor der er rigelig plads, indretning med fliser og bruseniche for enden samt vaskefaciliteter.

Og nu kommer turen til butikslokalerne. Husets kælder har egen indgang fra indkørslen samt trapper op til selve boligenheden, og her kan du indrette en lille salon, et kontor eller lignende, hvis du er erhvervsdrivende. Det andet butikslokale ligger ud til gaden og består af et åbent rum med vinduespartier ud til vejen. Foran er der parkeringsplads, og på toppen af lokalet er der en fin terrasse, du kommer til fra forhaven.

BELIGGENHED
Vi befinder os i udkanten af den mindre by, Tåstrup, hvor der er et aktivt lokalliv med et forsamlingshus og nem adgang til den smukke natur i området. Det tager dig ikke lang tid at køre til nabobyen Feldballe, hvor der er en lokal købmand, idrætsfaciliteter og en friskole. Rønde ligger en køretur på fem minutter fra boligen, og her er der mere lokalliv, yderligere indkøbsmuligheder og en skole.

Butikslokalerne er meget synlige fra vejen foran huset, og der er god garanti for, at man fanger opmærksomheden hos mange af de forbipasserende.
Skal du en tur til Ebeltoft for at gå en tur i de hyggelige gader, kan du komme dertil i løbet af et kvarter, og turen til Århus tager en halv time, før du står helt inde i midten af byen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.