Havagervej 9, 8420 Knebel

5-VÆRELSES VILLA PÅ DJURSLAND MED SKØN UDSIGT

EJENDOM
Velkommen til Havagervej 9 i Knebel - placeret midt på Syddjurs, Danmarks idylliske næsetip udstyret med naturrige omgivelser og trygge, børnevenlige kvarterer. På denne adresse får du en enestående udsigt over Knebelbro Havn samt en dejlig villa med plads til hele familien.

Villaen, der er opført i 1979, byder på 189 kvadratmeter og fem værelser. Fra den grønne, frodige have med smuk beplantning og en stensti, som fører jer op til boligens to afskærmede terrasser med plads til udendørsmøbler, hvorfra udsigten kan nydes - den ene vestvendt, den anden sydvendt. Derudover kan villaen prale af et Genvex-anlæg samt garage og carport.

Entréen åbner op for masser af rummelighed og lys, hvorfra I kan fortsætte ind i den store opholdsstue med brændeovn, der fungerer som hjemmets ideelle samlingspunkt. Her er plads til sofaarrangement såvel som spiseområde, og når vejret er til det, får I glæde af den hurtige udgang til haven. Køkkenet udmærker sig i en klassisk, landlig stil med træskabe og naturligvis en opvaskemaskine. Herfra føres I ind i det praktiske bryggers med vaskemaskine.

Derudover giver entréen adgang til to potentielle soveværelser, der begge er udstyret med indbyggede skabe, samt et unikt badeværelse med badekar. Trappen i entréen fører op til førstesalens skønne stue, der er kendetegnet ved et charmerende loft til kip med rustikke loftsbjælker. Herfra kan villaen prale af en altan, hvor I endnu en gang, har mulighed for at kigge ud over havet og de grønne landskaber. I modsatte ende finder man endnu et rummeligt værelse. Endelig indeholder førstesalen et badeværelse med separat bruseniche samt et depotrum.

BELIGGENHED
Knebel er et dejligt område at vokse op i, og hvis I er familien, der ønsker at mærke roen fra naturen sænke sig i hverdagene, så er byen et ganske særligt sted at bosætte sig. Den livlige Knebelbro havn er aktiv med søspejdere, mens skole, apotek og den lokale købmand kun ligger fem minutters gang fra boligen.

Her er desuden en hyggelig café og et træningscenter, for bare at nævne nogle få nedslag, og i år blev der for første gang afholdt en børnekulturfestival i området. Mols Hallen ligger også i gå afstand fra huset, og her har Mols IF mange tilbud til den aktive familie. Her får I med andre ord det bedste fra naturen og kulturens verden - så bliver det ikke bedre!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.