Fuglekongevej 25, Boeslum, 8400 Ebeltoft

HARMONISK HYGGE NÆR EBELTOFTS MIDTBY

EJENDOM
Fuglekongevej 25 er adressen for et vaskeægte familiehjem. Glæd jer til at opleve en inkluderende bolig, der fra A-Z udstråler hygge, charme og livsnyderi af største skuffe - og så kan I glæde jer til at tilbringe sommeren i havens romantiske indretning.

Fra Fuglekongevej er der fri passage for bilen til at kunne trille ind under carportens halvtag - og herfra åbner ejendommen sig op. Af udhuse er der både skur, depot, brændeskur og to drivhuse, og rundt om det meste af murstensvillaen er der lagt fliser, så solen altid kan skinne ned og forsøde tilværelsen. Det er oplagt at indrette ét af de glasbeklædte drivhuse til orangeri eller atelier under potentielle vinranker, mens det andet kan helliges tomat- og agurkedyrkningen. Er det rigtig varmt i vejret, kan I altid sætte jer på den sydvendte terrasse med overblik over den lukkede haves fine indretning, der kombinerer forskellige buske, blomster og blandede krukker for den hyggeligste oase i miles omkreds.

Kom med indenfor på de 128 m2, der indeholder alt det, I drømmer om: to stuemiljøer, køkken, entré, badeværelse, tre værelser, bryggers og en havestue som bonus. Den lyse indretning fornægter sig ikke, men opildner tværtimod til familiesamvær, der altid akkompagneres af et fortryllende lysindfald. I vil særligt glæde jer over det tidløse køkken med plads til et spisebord, hvor børnene kan lave lektier, imens mor og far snitter grøntsager og anretter middagsmaden. Måltidet kan nydes i spisestuen, og efter en dejlig dag kan I finde jer til rette i den tilstødende opholdsstue, hjemmets samlingspunkt, hvor lyden fra brændeovnens knitrende brænde sætter den helt rigtige stemning. Havestuen er prikken over i’et, som de fleste drømmer om, hvor I både er indenfor og udenfor på samme tid, uden at skulle tage højde for vejret.

I huset findes i alt tre værelser af forskellige størrelser. Teenageren kan have hjemme tæt ved entréen, så natteroderi ikke forstyrrer skønhedssøvnen, mens de to andre værelser ligger i forbindelse med hh. køkken og bryggers. Sidste rum er badeværelset, der fint afrunder den lyse, gennemførte stil, og hvor der naturligvis er separat brus.

BELIGGENHED
Bare 2 km fra centrum af Ebeltoft ligger Fuglekongevej som en del af det eftertragtede fuglekvarter, der er beboet af alt fra børnefamilier til seniorer som det perfekte, trygge samfund. Der er masser af muligheder for at gå ture langs markerne eller tage et smut i hundeskoven under træernes grønne kroner, men byens mange tilbud vil uden tvivl også kunne lokke. Ad stisystemer er der hurtig adgang til midtbyens faciliteter, mens både skoler, fodboldbaner og idrætscenter alt sammen findes i nærheden.

Kunne det være noget for jer? Så kontakt os i dag!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.