Ravnsvej 16, 8400 Ebeltoft

HØJT BELIGGENDE PERLE MED UDSØGT HAVE OG STORSLÅEDE UDSIGTER TIL EBELTOFT VIG

EJENDOM:
I bosætter jer i en nydelig ejendom, som daterer sig tilbage til 1973. Grundet løbende vedligeholdelse og modernisering kan I på adressen nu se frem til en gedigen og indflytningsklar bolig. Her kan I bl.a. glæde jer over et nyere tag fra 2006 i beton tagsten og en tilbygning fra 2005, der giver jer masser af indretningsmuligheder. Her kan I som familie indrette jer med hobbyrum, eller I kan lave et ekstra, rummeligt værelse. Huset har desuden Hardieplank på begge gavle.

Huset er i sandhed fantastisk placeret på grunden, hvor der udfolder sig et solrigt havemiljø, der i den grad evner at samle familien om sommerens fælles glæder. Her kan ungerne lege i timevis i den store, grønne have, mens de voksne læner sig tilbage på den sydvendte terrasse og nyder den raffinerede udsigt til de blå bølgeskvulp fra Ebeltoft Vig. Udendørs er hertil et skur i forbindelse til carporten.

Indendørs kan I se frem til 132 lyse og veludnyttede kvadratmeter, hvor et fint bøgeparketgulv fra Junckers pryder tilværelsen i alle rum med undtagelse af køkken, bryggers og et enkelt værelse. Huset præsenterer sig med en indbydende entré, som efterlader god plads til opbevaring.

Husets sjæl og hjerterum finder I i det store stuemiljø, hvor I gennem de store vinduer kan nyde en udsøgt udsigt ud over Ebeltoft Vig. Åbn terrassedøren, og gør rummet endnu større, når I fortsætter hyggen på den solrige terrasse.

Herudover kan I som familie se frem til et lækkert køkken, som er opført i et stilrent design med alle hårde hvidevarer. Mellem køkken og alrum forefindes en god samhørighed, og fra alrummet kan I forbinde husets inde- og udeliv endnu en gang ved at åbne terrassedøren.

De resterende kvadratmeter finder I på to lyse værelser, et kontor og i den store tilbygning, som potentielt kan give jer to ekstra værelser. Hertil er et rummeligt badeværelse med badekar.

BELIGGENHED, BELIGGENHED, BELIGGENHED:
Den storslåede udsigt har vi været omkring, og på adressen giver den jer ydermere nær afstand til de mange gode badestrande langs kysten samt det hyggelige havnemiljø i Ebeltoft. Fra huset har I fem minutter til indkøbsmuligheder, og ønsker I et større udvalg kan I køre til Ebeltoft på på bare otte minutter, hvor der venter jer museer, indkøbsmuligheder og spisesteder. Ungerne har 4,5 kilometer til Ebeltoft Skole, og de kommer nemt med busforbindelser med nærmeste busstoppested placeret 250 meter fra jer. Skøn natur er I omringet af, og gode gå-, løbe- og cykelture kan I nyde langs kysten eller omkring Stubbe Sø. Ønsker I en større familieudflugt kan I besøge Ree Park eller køre til Århus på bare 40 minutter.

Velkommen hjem!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.