Rodsøvej 7, Egsmarklund, 8400 Ebeltoft

HØJT BELIGGENDE ETPLANSVILLA MED OVENLYS OG PEJS

Her er en funkis-inspireret etplansvilla med to store stuer, der vil tilfredsstille familien, som har brug for god plads. Ejendommen ligger højt i terrænet i Egsmarklund, så I får en god udsigt over området, der er børnevenligt med legeplads og kort afstand til buspladsen, hvorfra skolebussen afgår.

EJENDOM:
Boligen er indrettet med to store stuer, hvor et ovenlysvindue lader et ekstra lys slippe ind i begge rum. I den bagerste stue er der gulvvarme under klinkerne, og en pejs sørger for ekstra hygge og varme i de køligere måneder - her kan familien samles efter endt arbejdsdag til afslapning foran fjernsynet eller brætspilshygge i weekenden. Der er direkte adgang til terrassen fra begge stuer, og en brændeovn er placeret i stuen, der ligger længst inde mod resten af huset – den er i øjeblikket indrettet som spisestue. I køkkenet finder I alt i hårde hvidevarer, og elementerne er holdt i en tidløs stil med en grå bordplade, mens spots under skabene giver et godt lys til alle de kulinariske mesterværker, der skal kokkereres her. Et badeværelse med gulvvarme og karbad er placeret ud til en fordelingsgang, hvorfra I blandt andet også har adgang til et bryggers og tre værelser. Her er det ene værelse en oplagt forældreafdeling med eget badeværelse med gulvvarme. Det er opført med en bruseniche og to håndvaske, så der er god plads til de daglige rutiner, og der ligger et disponibelt rum ved siden af, der for eksempel kan benyttes som walk-in-closet.

I får en skøn terrasse, hvor solen skinner fra syd og vest. Så er det frem med grillen til sommer, for I får ikke bedre betingelser for en hyggelig aften udenfor, end hvad denne terrasse kan tilbyde. En rigtigt fin forhave hører også med til ejendommen, der som sagt er højt beliggende med en skøn udsigt over kvarteret. Desuden er der et skur på grunden, så I også har gode opbevaringsmuligheder udenfor.

BELIGGENHED:
Egsmark er kendt for sin fine badestrand, der ligger i gåafstand fra matriklen. Her kan I snildt få hele dagen til at gå, når vejret tillader det – velvidende at I altid bare kan smutte hjem, når I har brug for det, ligesom stranden er perfekt til en aftentur, hvor solen går ned bag horisonten. Det kan oplyses, at man som medlem af Grundejerforeningen Egsmarklund har brugsret, herunder ret til færdsel, ophold samt badning, på en del af strandarealet. Herudover har man også ret til at anbringe mindre robåde på den nævnte strandlod. Spørg mægleren for nærmere information.

Det nærmeste supermarked ligger knap to kilometer fra ejendommen, mens det vil være naturligt at søge ind mod Ebeltoft, hvis I har brug for et større bymiljø med forretninger og kulturelle tilbud. Det er også her I finder skole og daginstitutioner.

En spændende etplansvilla, som vi glæder os til at introducere jer til.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.