Skolesvinget 3, 8420 Knebel

KLASSISK 60’ER-VILLA I GRØNNE, SKØNNE KNEBEL

På Skolesvinget 3 finder i det lyse og indbydende charmerende etplanshus, hvor I har mulighed for at sætte jeres eget præg på det sjælfulde hjem.

I kommer til at råde over 108 velplacerede kvadratmeter, der fordeler sig fra en entré, der videre byder på et køkken-alrum og en stor stue, og til den anden side værelsesafdeling med tre værelser, et badeværelse og slutteligt et bryggers.

Køkkenets luftige arealer giver plads til, at gryden kan sættes direkte over på bordet i hverdagen, og stuen giver ydermere plads til spisebordets festligheder. Selskab er der også plads til i stuens opholdsareal, hvor en stor sofa inviterer til hyggelige stunder med familien - et rum, der fyldes med lys fra store, sydvendte vinduespartier. Tænker I stort, kan I åbne mellem køkken og stue, så I får opholdsarealer i en knækket vinkel, hvis I ønsker det åbne alrum.

Værelserne får I i fine størrelser, hvor indbyggede originale skabe sætter husets stemning på praktisk vis, og med et badeværelse, der byder på badekar samt et super funktionelt bryggers er det bare med at komme ud og mærke husets indre arealer.

I kommer til at råde over en 845 kvadratmeter grund med en virkelig skøn have og med gode græsarealer til børn eller børnebørn. Her får I mulighed for at dase den i bekvemme omgivelser, for træer og buske sikrer jer en ugeneret beliggenhed i grønne rammer - måske tænker I at udvide den solrige terrasse, for den direkte adgang til terrasse og have udvider i høj grad opholdsarealerne i de lune måneder. På matriklen får I desuden et godt udhus samt en carport, så også bilen tilgodeses.

I befinder jer i et af Knebels små og rolige boligkvarterer, hvor I faktisk får det hele lige ved hånden - hvad enten det er hverdagens fornødenheder eller den store natur, der trækker mest. Her finder I en rigtig god skole samt en idrætsforening med en bred vifte af sportsgrene, for her er fællesskabet en yndet kvalitet, og den centrale placering lader jer være i gåafstand fra både købmand og apotek.

Hertil er ydermere gode busforbindelser på jeres videre færd. Inden for meget kort afstand finder I både skov og strand ud til Knebel Vig. Således kan løbeturen og luftningen af hunden foregå med grønt tag over hovedet, og I kan få vand mellem tæerne efter godt en kilometer fra hoveddøren. Denne perle af en beliggenhed i Knebel giver jer adgang til endnu større natur lige ved Mols Bjerge, og så tager turen til Aarhus godt 40 minutter.

Et dejligt hus placeret aldeles pragtfuld placering.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.