Skovvangen 11, Boeslum, 8400 Ebeltoft

GENNEMFØRT ETPLANSVILLA MED DEJLIGT LYSINDFALD

EJENDOM:
Lad boligjagten tage jer med til Skovvangen 11, hvor I bliver præsenteret for en velfungerende etplansvilla og et skønt udendørsareal med en dejlig terrasse, hvorfra der er kig ud mod de høje træer, der svajer så fredeligt i vinden.

Huset er oprindeligt opført i 1972, men huset er blevet gennemrenoveret i 2003, hvorfor hjemmet fremtræder indbydende, lyst og tidløst. Villaen opvarmes i dag med luft til luft varmepumpe og brændeovn, og der er klargjort til vandbåret gulvvarme i hele huset, hvilket dog kræver indsættelse af en eventuel luft til vand eller anden løsning.

Når I ankommer til dette træbeklædte hus, vil I straks fornemme de forskellige niveauer, som grunden tilbyder. I kører nemlig ned ad indkørslen, for at nå frem til den rummelige garage med plads til bilen. Her kan I gå gennem garagen for at komme ind til udhuset, der er en praktisk løsning på opbevaring af alt fra maskiner til diverse havespil og værktøjer. Selve matriklen udgør et samlet areal på 1.447 kvadratmeter, og der er mange muligheder på denne grund. Terrasserne gør det muligt at fange solens stråler fra tidlig morgen til sen eftermiddag, således I får de bedste forudsætninger for at nyde den danske sommer på bedste vis i disse hjemlige rammer.

Villaen byder på et samlet råderum over 91 velplacerede kvadratmeter, og I tilgår hjemmet fra entréen med god skabsplads til at hænge overtøjet og stille skoene væk. Bevæger I jer længere ind i boligen nås den fordelagtige fordelingsgang, der baner vejen til det rummelige badeværelse med skakternet gulv, gode opbevaringsmuligheder, vaske- og tørrefaciliteter samt separat bruseniche. Derudover tilbydes I to gode værelser med ovenlysvinduer, så det er muligt at kigge på den store stjernehimmel - det ene værelse har tilmed eget walk-in, som er en god løsning til jer med den store garderobe.

De resterende kvadratmeter udspiller sig på et åbent opholdsmiljø med skrånende lofter, som skaber et let og luftigt udtryk. Opholdsmiljøet består af et funktionelt og tidløst køkken med rig opbevarings- og arbejdsplads, og her er der ligeledes ovenlysvindue, som bidrager med ekstra lys til rummet. Derudover er der god spisebordsplads i forbindelse med køkkenet, og slutteligt ligger den atmosfærefyldte stue med brændeovn og direkte udgang til terrassemiljøet.

BELIGGENHED:
Beliggenheden er rigtig hyggelig og attraktiv, da I kommer til at befinde jer i ugeneret og fredelige omgivelser på en stille sidevej, mens naturen venter på alle sider omkring jer. Det er muligt at køre til Ebeltoft på omtrent fem minutter, hvor I finder alt fra skole og daginstitutioner til indkøbsmuligheder, lokale specialforretninger og gode oplevelser. Desuden er der gode cykelstier til Ebeltoft skole og by samt idrætscenter - velkommen til!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.