Jasminvej 12, 8400 Ebeltoft

STOR FAMILIEVILLA I TO FULDE ETAGER I BLOMSTERVÆNGET

EJENDOM
I Ebeltofts rolige villakvarterer skal I sætte GPS'en til Jasminvej 12. Helt for enden af vejen ligger nemlig en gedigen gulstensvilla på en stor og mulighedsrig ejendom, som særligt tiltaler familien, der søger plads i hverdagen: Her får I 262 gode etagemeter at boltre jer på indenfor.

Huset udgøres af to plan: en stueetage og en fuld kælder med super gode arealer og et godt lysindfald. Stueplan rummer en værelsesafdeling med regulære værelser, to badeværelser og en stor opholdsafdeling, som består af et stort og åbent køkken, der via et bredt foldedørsparti åbner ind til stuen - og her er desuden brændeovn. Entréen, som også binder stueplan godt sammen, leder videre ned til kælderen, som kommer med en stor håndfuld gode, disponible rum, hvis anvendelsesmuligheder er uendelige: Her er også køkken og badeværelse, hvilket kan gøre det til en separat afdeling for teenageren, I kan etablere slyngelstue, og listen fortsætter …

Samtidig ser I på et hjem fuld af originale detaljer, og de hyggelige, hjemlige rammer har I således også gode forudsætninger for at kunne sætte jeres eget præg på, som det finder jer bedst. Og I kan tage det i jeres helt eget tempo.

Gulstensvillaen står på den 966 kvadratmeter stor grund. Rundt om finder I både en stor stenterrasse, der sniger sig mod flere verdenshjørner, så I kan regne med sol hele dagen; herudover får I en hævet træterrasse, som vender stik-vest mod eftermiddags- og aftensolen. Herudover er der også græsplæne i fuldstændigt grønne og ugenerede rammer.

OMRÅDE
Beliggende i det eftertragtede Blomstervænget placerer ejendommen sig aldeles godt som det allersidste hus på vejen. Kvarteret er flettet godt sammen af gode stisystemer, hvilket gør adressen idéel til børnefamilien. Her kan børnene nemlig trygt lære at cykle, ligesom de kan bevæge sig sikkert mod næste legeaftale.

Natur er der også rigeligt af med kort afstand til skov og et smukt bugtende landskab, så I uden problemer kan tage hinanden i hånden og jeres omkringliggende storslåede landskaber med vue over lyng- og græsklædte bakketoppe, skovbryn og selvfølgelig det salte hav. Samtidig ligger I i gå- og cykelafstand til institution, skole, fodboldbaner og svømmehal, mens I kan cykle til netop havnen og stranden på under fem minutter. Samtidig er der ikke meget mere end 1,5 kilometer ind til Ebeltofts tiltagende summen i byens gamle gader, der rummer alt fra specialforretninger, spisesteder og spændende kulturarv.

Alt i alt et hjem med masser og plads og masser af muligheder! Vi byder gerne på en fremvisning, hvis I skal ud og øjne og mærke det hele. Book den i dag.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.