Holger Drachmanns V 17, 8400 Ebeltoft

Stor villa med mange boligkvadratmeter, ugeneret have og udsigt til vandet

Velkommen til Holger Drachmanns V 17, hvor I nu kan blive de nye ejere af en charmerende villa fra 1974 attraktivt beliggende i Ebeltoft.


Her får I masser af plads at boltre jer på, en ugeneret oase samt en sublim udsigt over Ebeltoft Vig – bedre bliver det ikke!


EJENDOM

Huset viser sig frem med en facade af røde mursten og grønmalede facadepartier i træ. Den grønne farve er en flot komplementærfarve til de røde mursten og gentages derfor i hoveddøren, vinduesrammerne, garagen og det tilstødende skur.


Foran huset er der god plads til gæsterne i den rummelige indkørsel, men det er i haven, hvor I kommer til at tilbringe de fleste timer.


I haven får I helt private rammer, og på den store plæne er der masser af plads til leg og afslapning. Hvordan lyder det med en trampolin til børnene eller et orangeri, hvor I kan dyrke frugt og grønt eller indrette et hyggeligt tilflugtssted, der kan nydes i al slags vejr?


Fra stuen får I adgang til et skønt terrassemiljø, der helt ideelt peger mod sydvest. Her kan dagene tilbringes på et par loungestole, og når det bliver aften, kan I få gang i grillen og nyde middagen i aftensolens skær.


Førstesalen giver jer en altan med fantastisk udsigt over hustage og grønne træer, og som prikken over i’et kan I kigge helt til Ebeltoft Vig.


Hoveddøren åbner op til mange gode kvm – nemlig 224 af slagsen!


Rundturen begynder i den rummelige entré/fordelingsgang, og herfra kan I tilgå det pæne badeværelse, der er rigt på skabsplads og har et badekar, som I kan nedsænke jer i efter en lang arbejdsdag.


I får også adgang til to gode værelser, et praktisk bryggers med egen indgang samt den store vinkelstue. Det bliver en fornøjelse at kokkerere i det flotte køkken, der kommer med alt i hårde hvidevarer; her kommer I heller ikke til at gå ned på opbevaringsplads. Når maden skal serveres, er der ikke langt fra komfuret til spisebordet, hvor I uden problemer får plads til både jer og gæsterne, mens der i stuen er alverdens plads til sofaen, lænestolene og bogreolen.


I kan vælge at udnytte førstesalen selv eller benytte overetagen som en separat gæstebolig med eget tekøkken og brusebadeværelse.


En rummelig repos forbinder jer også med to værelser, et depotrum og en stor stue med brændeovn og adgang til den førnævnte altan.


BELIGGENHED

Villaen er placeret på en ugeneret vendeplads med fire andre huse, og I kan følge de grønne stisystemer rundt i villakvarteret til skudehavnen, skoven og Ebeltofts aktive bymidte. De smalle, brostensbelagte gader med det hyggelige rådhus, flere lækre restauranter og velassorterede butikker er klart et besøg værd, og I får alle hverdagens fornødenheder tæt på med skole, daginstitutioner og indkøb inden for en radius på 1,2 km.


Og søger I mod Aarhus, så kører Bus 123 direkte!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.