Luk fuldskærm
SOLGT
Ndr. Strandvej 3M, 8400 Ebeltoft
LÆKKER FERIELEJLIGHED MED UFORSTYRRET VANDUDSIGT OG CENTRAL BELIGGENHED I EBELTOFT

EJENDOM

Den nemme løsning er ikke altid den bedste, men det vil vi alligevel vove at påstå, at den er her. Denne eksklusive ferielejlighed giver jer nemlig en velindrettet fritidsbolig, en betagende udsigt og en central beliggenhed i skønne Ebeltoft, og tænk sig, lejligheden er lys og indflytningsklar, og så behøver I ikke engang tænke på at slå græs!

Indenfor hjemmets fire vægge venter 90 veldrejede kvadratmeter, som fordeler sig ud over bl.a. to indretningsvenlige værelser samt et indbydende og moderne køkken alrum. Sidstnævnte er lidt af en showstopper eller på godt, gammeldags dansk, så er her enormt hyggeligt for mens den indbyggede brændeovn knitrer til den ene side, åbner landskabet og udsigten sig op som et sandt kunstværk til den anden. Køkkenet byder derudover på gode faciliteter samt en køkkenhalvø, mens komforten ligeledes er prioriteret med plads til vaskefaciliteter, et separat WC og ikke mindst et luksuriøst badeværelse med hjørnespa, bruseniche og sauna.

Lejligheden er en del af en ferieejendom fra 2004, og det nyere byggeår sikrer, at det er den moderne tilværelses behov, som har været i centrum her. Der er både fjernvarme, aflåst cykelopbevaring og egen p-plads samt grønne arealer, der passes for jer. Det er ydermere tilladt at have husdyr i lejligheden, så I kan tage familiens bedste ven med og når hunden hurtigt skal have luft, kan I blot åbne glasdøren op ud til jeres egen store træterrasse, der også orienterer sig ud mod et uforstyrret grønt område og den smukke havudsigt.

BELIGGENHED

Som I nok kan fornemme, maler beliggenheden et idyllisk billede med kig direkte ned til Ebeltoft Vig, så her lokkes I nemt ud på dejlige gåture, selv hvis turen blot går de ca. 200 meter ned til badebroen og det forfriskende vand. På få minutter kan I også gå ned til det livlige havnemiljø, hvor fiskekuttere og fiskere har deres daglige gang, og hvor der altid er garanti for en stor is eller kold øl. Byen har i det hele taget en helt særlig stemning og bugner af forskellige specialforretninger og spisesteder langs de brostensbelagte gader. Slutteligt ligger indkøb tilmed bare 100 meter rundt om hjørnet, og så ligger Ebeltoft jo også kun 40 minutters kørsel fra Aarhus.

Alt i alt er denne eksklusive ferielejlighed ideel for jer, der ønsker en nem og bekvem fritidsbase, ligesom den udgør en ideel mulighed for at indtjene sig en ekstra lejeindtægt. Tag kontakt og hør mere ved interesse.

Udlejning
Den anslåede lejeindtægt for Ndr. Strandvej 3M, st. er 81.520 kr. for en udlejningsperiode på 21 uger fra et enkelt udlejningsbureau. Dette gør ejendommen til en oplagt mulighed for ekstra indtægt gennem udlejning.

Dødsbo
Sælger af ejendommen er et dødsbo, hvorfor ejendommen sælges med sædvanlig ansvarsfraskrivelse.



Indehaver, Ejendomsmægler MDE & Køberrådgiver m. Tryghedsmærke

Maria L Madsen

+45 86 34 43 00

[email protected]

Kontakt


Bestil fremvisning