Nyt emne
























Billeder
Plantegning
Kort
Fuldskærm
Egsmarkgårdvej 19, 8400 Ebeltoft
MODERNE FRITIDSHUS MED UDSIGT TIL BAKKER OG SKOV
Nu kan I rykke ferier og forlængede weekender til skønne Djursland.
Et “til salg” skilt er nemlig sat op foran dette dejlige fritidshus fra 2021, som ligger midt mellem tætte skove og Ebeltoft Vig.
Velkommen til jeres nye helle til familiehygge, afslapning og kvalitetstid.
At byggeåret for huset hedder 2021 ses tydeligt både inde og ude. Indretningen er moderne og komfortabel, og hele huset fremstår velholdt og parat til nye feriegæster.
Boligen er desuden opført med to separate afdelinger, og det er perfekt, når flere generationer skal feriere sammen, eller når gode venner kommer på sommer-visit. Eller hvis I har lyst til at udleje sommerhuset i de perioder, hvor I ikke selv benytter det.
Husets ene afdeling består af en entré og et badeværelse, tre fine værelser samt stue og køkken i ét åbent rum.
Afdeling nummer to rummer også en entré og et badeværelse plus to værelser og et nydeligt tekøkken.
Med i alt fem værelser er der altså plads til at hele familien eller venneflokken; alle får hver deres værelse, og så kan I samle tropperne til fælles madlavning og gode måltider i stue og køkken. Sidstnævnte er i et tidløst design og kommer med opvaskemaskine, mens stuen giver plads til langbord og sofahygge.
Herfra kan I også åbne terrassedøren, lade sommerluften indenfor og selv træde ud på den solvarme terrasse.
Terrassen, ja – her kommer I til at bruge mange timer. Den strækker sig i mange retninger, og I får derfor solkroge mod både syd, øst og vest.
I kan drikke morgenkaffe i de første stråler, dase på solstolen hele dagen og slutte af med et køligt glas vin, mens solen sænker sig over det smukke landskab.
Huset ligger nemlig højt, og det giver jer en dejlig udsigt over bakker og skovbryn.
BELIGGENHED
Huset ligger i et fredeligt område, hvor der er mulighed for at være sammen som familie med god plads og luft omkring sig.
Det rolige sommerhuskvarter ligger lige nord for Egsmark Strand, tæt på den smukke natur i Handrup Bakker og kun en stikvej fra Egsmark Plantage.
Her kan I altid snøre vandrestøvlerne eller løbeskoene og få frisk luft i lungerne, mens I nyder duftene fra skove og enge.
Er I mere til friske dukkerter og vandudsigt, så tager det kun fem minutter på cykel ned ad bakke før I ankommer til den smukke Egsmark Strand.
De daglige indkøb klares nemt med bil eller cykel kun 3,5 kilometer fra jeres hoveddør; og føler I for et vellavet måltid af lokale varer eller en hyggelig gåtur langs lystbåde, så er der blot fem kilometer ind til Ebeltoft.
Hele herligheden ligger i rigtig fin køreafstand fra både Midt- og Nordjylland – f.eks. tager det kun tre kvarter i bil fra Aarhus, så står I midt i smuk natur og feriestemning.
Udlejning:
Sommerhuset er indgivet til udlejning gennem Ebeltoft Feriehusudlejning. Det årlige estimat er på 117.460 kr. Udlejnings perioden er på 20 uger.
Sommerhuset er indgivet til udlejning gennem Ebeltoft Feriehusudlejning. Det årlige estimat er på 117.460 kr. Udlejnings perioden er på 20 uger.
ØKONOMI | |
Pris | 2.795.000 Kr. |
Udbetaling | 140.000 Kr. |
Brutto | 15.744 Kr. |
Netto | 12.751 Kr. |
Ejerudgift pr. md. | 3.425 Kr. |
EJENDOMSDATA | |
Boligareal | 120 m2 |
Grundareal | 2013 m2 |
Værelser | 6 |
Byggeår/Ombygget | 2021 |
Sagsnummer | F3953 |
Ejendomstype | Fritidshus |
Hent salgsdokumenter