Luk fuldskærm
Nyt emne
Birkestien 13, 8400 Ebeltoft
HYGGELIGT SOMMERHUS MED PLADS TIL HELE FAMILIEN PÅ FEDET

EJENDOM
Vi er nok mange, der husker dramaet i Matador, hvor den socialdemokratiske borgmester som handelsstrategi fremsatte et forslag om en offentlig sti langs de rige borgeres ferieresidenser på Fedet. Det ødelagde straks den gode stemning, og selvom det i serien blev brugt til at understrege deres snobbethed på morsom vis, så forstår man måske godt modstanden overfor at få spoleret de ugenerede omgivelser.

Det forstår man i hvert fald bedre, når man har gået en tur rundt i det naturskønne område her ved Ahl, der i virkelighedens gamle dage netop blev kaldt Fedet og var det mest oplagte tilflugtssted for det bedre borgerskab, når de trængte til en pause fra hverdagen. I dag er området stadig roligt med masser af natur og store grunde, der giver god afstand til naboerne. Samtidig er der kun 200 meter til havet, så I får både fred og nærhed til strandlivet i én og samme pakke.

Adressen her er ingen undtagelse, for grunden tæller hele 2.550 kvadratmeter og er godt opvokset med et naturligt hegn af træer og buske. Her kan I altså slå jer løs med at bygge træhuler eller måske en shelter, lave bål og dyrke afgrøder, ligesom der er masser af plads til, at børnene kan lege. Omkring huset er der ydermere etableret nogle skønne terrasser, der udnytter soltimerne til det fuldeste, så I får hurtigt jeres daglige dosis d vitamin.

Vi nævnte kort områdets historie, og huset går da også helt tilbage til 1946, og har siden da været i den samme families eje. Derfor overtager I heller ikke et eller andet spøjst 'kludetæppe' af forskellige stilarter, men i stedet et gennemgående charmerende og velbevaret hus.

Selve indretningen er også værd at se nærmere på, for der er god plads til familiens ferier. Her er nemlig tre indretningsvenlige værelser, der fordeler sig med to i husets ene ende og ét i den anden. Herimellem er der placeret en rummelig forstue samt køkken i åben forbindelse til to stuer en suite, og slutteligt får I et badeværelse med separat brus og vaskefaciliteter såvel som et praktisk ekstratoilet. Udefra kan I desuden tilgå et integreret udhus til opbevaring eller værksted.

BELIGGENHED
Vi har selvfølgelig allerede knyttet et par ord til områdets historie, men der er meget mere end blot nostalgi at komme efter her.

Det er nemlig et veludviklet sommerhusområde, der ligger ud til Ahl Strand, og her får I én af de allerbedste beliggenheder på et lukket vænge i anden række til vandet. Fra grunden er der kun 200 meter til havet, hvilket gør det oplagt at starte dagen med en frisk morgendukkert og afslutte den med en gåtur langs kysten. I det hele taget er der bare masser af strandliv i vente. De rolige rammer er placeret omtrent 3,5 kilometer fra hyggelige Ebeltoft, så I har brostensbelagte gader, havneliv, restauranter og handlemuligheder inden for cykelafstand.

Syddjurs Kommune kan desuden ikke udelukke, at udstykning af denne ejendom kan godkendes – så udover at være en oplagt feriebase for familien, kan investoren måske også se sig interesseret.

Udlejning
Den anslåede lejeindtægt for Birkestien 13 er 67.445 kr. for en udlejningsperiode på 19 uger fra et enkelt udlejningsbureau. Dette gør ejendommen til en oplagt mulighed for ekstra indtægt gennem udlejning


Indehaver, Ejendomsmægler MDE & Køberrådgiver m. Tryghedsmærke

Maria L Madsen

+45 86 34 43 00

[email protected]

Kontakt


Bestil fremvisning