

























Øreflak 21, 8400 Ebeltoft
EJENDOM
Den charmerende ejendom emmer af ferieidyl – helt perfekt for familien eller parret, der sætter pris på original, tidløs sommerhusstemning. Beliggenheden er også som skræddersyet til langsomme dage i livsnyderiets tegn i det attraktive område Øerne tæt på bølgeskvulp, strande og natur.
En skøn atmosfære, der får skuldrene til at falde, møder jer allerede, som I begiver jer ind på den 1.539 m2 store grund med smukt lyngområde. Her inviterer den brede plæne til såvel kongespil som vandkampe og leg i solen, ligeledes indbyder havens buskads til hulebyggeri og gemmeleg: I skal bare slå jer løs! Trænger I derimod til at koble fuldstændigt af i både sind og krop og nyde en stille stund med næsen dybt begravet i en bog, kunne det oplagt være terrasserne, I skal søge ud til. Én forlænger opholdsrummet mod syd, ligger let hævet over haven og er overdækket, hvilket giver jer svale rammer om afslapningen. Terrassen mod vest ligger dejligt privat, her kan I dele grin, stege grillmad og sidde med aftenkaffen i ro og mag.
Før vi begiver os fra åben himmel og ind til husets fire vægge, skal det nævnes, at I også får udhuse, skur og carport på matriklen.
Den hyggelige stemning følger jer videre indenfor i ejendommen, der har haft fornøjelsen af den gode placering siden 1974. Stue og køkken ligger i et åbent leverum, der samler venner og familie rundt om middagsbordet og i sofahjørnet, mens I kigger ud mod naturen på grunden. Samvær er i sandhed et nøgleord, når det kommer til denne skønne feriebolig. Blandt de 70 kvadratmeter finder I også to værelser, et badeværelse og en fordelingsentré.
BELIGGENHED
Helt ude på næsetippen af Djursland ligger Øerne. Et attraktivt område, hvor livsnydernes fritidshuse ligger som hyggelige perler på en snor, og hvor de lune, endeløse sommerdage bedst spenderes på Øer Strand. Her smyger Kattegats bølger sig blødt om anklerne og inviterer til en dukkert eller en lur på stranden med sol i ansigtet og frisk havbrise i håret. Det hele ligger i gåafstand ca. 300 meter fra sommerhuset, så det er bare at smide håndklædet over skulderen og en god bog i kurven og tage afsted! Fra fritidshusets adresse er der ligeledes blot en kort køretur til både kultur og praktikaliteter, for Ebeltoft med by- og caféliv, historiske stræder og gode indkøbsmuligheder folder sig ud i meget overskuelig afstand fra adressen.
ØKONOMI | |
Pris | 995.000 Kr. |
Udbetaling | 50.000 Kr. |
Brutto | 5.653 Kr. |
Netto | 4.577 Kr. |
Ejerudgift pr. md. | 1.927 Kr. |
EJENDOMSDATA | |
Boligareal | 70 m2 |
Grundareal | 1539 m2 |
Værelser | 3 |
Byggeår/Ombygget | 1974 |
Sagsnummer | F3961 |
Ejendomstype | Fritidshus |