



























Energivej 114, 8420 Knebel
EJENDOM
Kom med indenfor i tømrerens paradis: den skønneste villa med et flot lysindfald, loft til kip og bjælker, bjælker og atter bjælker. Her kan I nu flytte ind og få glæde af en ejendom med beliggenhed i et attraktivt og roligt område, med en stor, solrig have og med den mest fantastiske udsigt over det blå vand i Knebel Vig. Den perfekte bolig til børnefamilien eller parret, der ønsker at bosætte sig i smuk natur.
Der er kun plusser i vente inde bag de flotte, grafitgrå bjælker, der beklæder facaden på jeres nye villa. Først og fremmest det unikke udtryk med loft til kip og fine, lyse bjælker, der med det samme fanger øjnene i entrée og som heldigvis fortsætter på samtlige af villaens 108 m2. Det er en nem og intuitiv hverdag, I kan få her i boligen, for alt er indrettet med komfort i tankerne; fra køkken alrummet, der åbner op til en stor stue, til soveværelset, der ligger separat fra de to oplagte børneværelser, for ikke at nævne det store badeværelse, bryggerset og den funktionelle, billige opvarmning i form af en luft/vand-varmepumpe. Det bliver også nemt og intuitivt for jer at skabe hyggelige familiestunder; villaens naturlige charme lægger nemlig selv op til det.
Og apropos charme: Se den udsigt. Den er ikke til at stå for, som den strækker sig over det danske land og vand med Knebel Vig og Knebelbro Havn malerisk beliggende i horisonten. Udsigten får I fra haven, som omgiver villaen med sit bløde græs, sine velklippede buske og sine to gode, store træterrasser. To træterrasser, der i øvrigt vender mod øst og vest og forærer jer muligheden for at sidde udenfor under solens stråler fra morgen til aften. Forestil jer bare en hel dags måltider indtaget i den solrige have: med morgenmaden på de lune brædder mod øst, frokosten som en picnic på plænen og aftensmaden under den orange aftenhimmel mod vest. Selv når vejret svigter, får I det skønt herude; da har I mulighed for at sætte jer under tagudhæng på terrassen. I skal heller ikke snydes for ejendommens sidste goder: en 36 m2 stor garage og et værksted i samme bjælke som huset.
BELIGGENHED
Tag et par skridt væk fra villaen og opdag, at I bosætter jer på en hyggelig, lukket villavej i Knebel. Herfra får I et fantastisk udgangspunkt for en rolig, men samtidig begivenhedsrig hverdag, for adressen byder på et væld af muligheder for at nyde naturen i Mols Bjerge. En fridag kan I eksempelvis oplagt bruge på at udforske de gode vandreruter, flotte strande og frodige skove, der alle ligger tæt på adressen. Og så er der selvfølgelig Knebel selv. Jeres nye hjemby er så hyggelig, som dagen er lang, med sin beliggenhed ud til Knebel Vig. Og så byder en aktiv skole, børnehave og foreningsliv samt busforbindelser til dejlige Ebeltoft, hvorfra I også hurtigt kan komme ind og dyrke kultur og bylivet i Aarhus.
ÅBENT HUS
27 april 11.00 - 11.30ØKONOMI | |
Pris | 1.945.000 Kr. |
Udbetaling | 100.000 Kr. |
Brutto | 10.783 Kr. |
Netto | 8.761 Kr. |
Ejerudgift pr. md. | 1.521 Kr. |
EJENDOMSDATA | |
Boligareal | 108 m2 |
Grundareal | 700 m2 |
Værelser | 5 |
Byggeår/Ombygget | 2001 |
Sagsnummer | V3756 |
Ejendomstype | Villa |
Energimærke | A2010 |